Byen Bruxelles og hvad den kan byde på.

Jeanneke Pis, er hendes kaldenavn. Hun var lidt svær at finde, men giv ikke op.

Hun var selvfølgelig bag rød lås og slå

Nedenstående stod på en plade lige under hende.

The coins thrown by passers-by into the fountain of Jeanneke Pis bear witness to tenderness, virtue and admiration for the loved one with the wish to remain faitful to one another.

Jeg kunnet havde valgt, at fokusere på Jeanneke`s modstykke den mere berømte Manneke pis, også kendt som dreng der holder sin lille tissemand med fremskudt bækken, som var i alle afskygninger alle vegne, forklædt, udklædt, i chokolade, som øl åbner o.s.v.

Vi boede oppe under taget med direkte kig ud igennem de skrå vinduer til et gammelt hotels logo. Det lignede noget fra 1 verdenskrig, nu slidt men tydeligt fra fordums tid hvor penge symboliserede status. Duerne, sad på spærrene nu og da, de pudsede fjerene, som for at undestrege pointen.

Turen, op ad de snirklede ca. 94 trin var støn… pust… svimlende hårde efter, at havde tilbagelagt kilometer efter kilometer især med blære, der var ved at sprænges så bækkenbunden skiftevis med koldsveden udgjorde hvad jeg orkede, at fokuserer på. Hvornår fanden kan man købe den app, der sætter tissetrangen standby? Spørger bare? HVORNÅR Kunne så meget havde brugt den som i hele mit liv, eller så i hvert fald efter 2 børns opdukken. Den der opfinder den bliver svimlende millionær, så er det sagt. Den er måske lidt kedelig, at købe filmrettighederne til! Okay det var en fordom i en forestilling. Pakker den lige sammen, skal lige opfinde app`en først. Tesk…. eller finde ud af, at bruge andre end MOBILPAY…. DERHJEMMEFRA!

Lejligheden var vores “rede”. Eftermiddagene i den konstant udslåede sofa udgjorde et vanedannende helle med aflang pude mellem sønnike og mig, så jeg ikke kunne se hele skærmen på hans computer, for de billeder hvor skøre de end er drager, ikke ildsprudlende men jeg kan kun stå imod så meget. Det uforpligtende i ikke, at skulle sørge for menuen, og bare kunne forsvinde ind i den ene bog efter den anden var lige hvad jeg trængte til.

Jeg har ellers ALTID kæmpet imod, at skulle misse min morgenmadsbuffet sammen med alle de andre gæster på et hotel, fuldstændig inaktiv som en robot. Ingen tanke for hvad der skal købes ind, ingen borddækning og frem for alt ingen OPVASK. Der er jo så også en “hage” ved, at dele et hotelværelse 3 mennesker, der bliver sgu lidt tale om minimale bolig forhold, og det selvom jeg bor med disse to hensynsfulde væsener, dejlig mand og dreng. Morgenmaden på hoteller har også igennem årene mistet lidt af deres glans, må jeg modvilligt indrømme. Al denne rundedans, skramlen af borde, bestik og stole. Når man så alligevel ikke kan tåle 80 % af buffeten fordi den som regel er baseret hovedsageligt på sukker, så bliver det mest et anti- og særdeles skuffende klimaks, at vågne op til.

De trapper IGEN!

Så efter at havde slået mig til tåls med lidt dyrt (ifølge dejlig mand) indkøbte havregryn, dr. Quaker, samt højt elsket kanel, hentet klokken tidlig morgen før drengs opvågning fra teenage Tornerosesøvn, og fundet ud af ca. forhold mellem gryn og vand (ingen decilitermål med), fandt jeg en kæmpe glæde i, at vi alle 3 kunne side ved bordet med hver vores sjove frisure og søvnige fremtoning. Ingen vi skulle tage hensyn til, ingen krav om samtale, ingen nævenyttig dame som forfølger èn indtil man har sagt sit værelses nr. HØJT OG TYDELIGT på noget der ligner engelsk… Ingen skjulte bjerge af en enkelt ingrediens på tallerkenen, fordi du ikke kan tåle alt det andet.

opvasken

Den var ikke så slem, der var jo ikke tale om buffet som der hjemme.

Når den ene af 3 er lidt kræsen, den anden ikke kan tåle eller spise visse madvarer grundet pisse irriterende principper, og den tredje er intolerant overfor en helt tredje ingrediens, er det lidt udfordrende, at finde en restaurant. Deri skal du medregne, at dejlig mand helst ikke vil bruge en lille, bitte formue og det gør det hvis jeg skal bestemme, altid suk. Så jeg går på kompromis. Det gør vi vel egentlig alle 3! For drengen ville med garanti langt hellere 10 dage til New York, jeg ville på gourmet/skrive ophold et sted så smukt, at jeg nogle minutter bare må side tryllebundet af omgivelserne, og dejlig mand! Måske ville han helst fråde i hjemmelivet i Dalen, når det kom til stykket.

Jeg kom til den konklusion, at når dejlig mand gad at arrangere og hele tiden køre sit kort ( fælles økonomi…), så måtte det også være mest på hans præmisser, bare jeg havde mine “fuglerede” øjeblikke, og kunne fravælge den restaurant dagen før (manipulerede de 2 andre diskret), hvor JEG havde bestilt noget jeg ikke kunne lide. Det sagde jeg ikke noget om til de andre 2, ville ikke ødelægge deres oplevelse, den var jo min. Jeg forbandt nu hele menu kortet med rådden tang og gummiagtige tingester, der i udseende mindede om … Giver op! Efterlod meget tilbage i min suppebowle. Lad os lige få på det rene, at jeg ikke er en “levner”.

Bruxelles er en hyggelig by, og i den efterårsferie (uge 42) var der ikke mange mennesker, med mindre man var på de 2 hovedstrøg, hvilket var en lettelse. Der var heller ikke cigaret røg som intimiderende indtog mine næsebor ved hvert gadehjørne, der var plads og rum ja fredeligt på nær omkring…

eu-kommisionsbygningen

Alle vegne motorcykelbetjente, som bare med en diskret håndbevægelse kunne sætte byens pulserende puls på få sekunders standby, for så lige så fredeligt at forsvinde, med noget der lignede den ene ministerbil med tonede ruder efter den anden, ned ad stræder med op satte vejspærringer af pigtråd a la krigstid.

HUSK!

Hvis du gerne vil ind i de politiske sale, skal du have ID med billede med.

Du skal unde dig selv varfler, øl og den mad du vil have, betale for.

Bare rolig jeg smagte forskellige øl, i “reden”, når solen var gået ned, duerne til køj`s. Vafflerne, den ene usmagelig, (lækkert) indsmurt i Nutella på min opfordring, glad for, at jeg delte med 16-årig dreng mens vi så begyndelsen på en serie, “After life”, vi skulle dele. Engelsk ironi minder så meget om vores og netop derfor er jeg vild med, når vi falder over noget vi begge synes er sjovt. Det må gerne være melankolsk, tragisk bare det råt for usødet. Ikke amerikansk svulstighed, det er mest lækkert i min optik hvis det kommer sammen med chokolade og flødeskum og i rigelige mængder.

Glad for, at jeg delte byen med de 2, også selvom jeg ikke er til by vandring…

Konklussion

Ferie er hvad du tænker, forbereder og gør det/den til, med de mennesker du er så heldig vil dele den med dig, mere eller mindre frivilligt… Ingen ferier rummer alt du ønsker, det forventede jeg en gang, nu har jeg accepteret, at hver sin ferie, med hver sit hold mennesker giver meget forskelligt udkomme. Alle har de goder og noget der irritere, hvad vil man betale og hvad vil man betale, at blive fri for!

Knus

Den kræsne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s