Jeg kan ikke styre det!

Den konstante higen efter “den”, bekræftelsen. Beviset på at nogle har tænkt på mig idag og at andre der slet ikke kender mig og heller ikke ønsker det, også har gjort det. Jeg er simpelthen derhenne nu hvor det er bydende nødvendigt at give mig selv restriktioner for, hvornår og med hvilken frekvens jeg må læse andres opdateringer i de forskellige Facebook grupper og på youtube. Det er jo trods alt ikke latest news om covid 19. Fuld stop nu. Jeg bliver forstemt når andre f. eks. skriver, “jeg har skrevet 1000 ord på så og så mange dage” på Skriverejsens forside, hvilket forøvrigt er et godt online skrive kursus.

Det er tankevækkende hvor hurtigt man bliver afhængig af noget. Det sniger sig ligesom ind på en til det er for sent og man er hjælpeløst fanget i et skuespil hvor man sjovt nok alligevel er en temmelig villig medvirkende.

Først er det ubevidst, så bliver jeg langsomt klar over hvor galt den er fat, når jeg nu igen tjekker det samme ud som i morges, i går aftes, i går eftermiddags “On and on and on” ligesom den ABBA sang du ved. Så ved jeg for alvor at jeg er videre i næste fase som er …

Fornægtelse

Den er den pinligste fordi jeg bliver beklemt ved tanken om, at jeg ikke ville bryde mig om at indrømme at jeg lige må tjekke morgen, middag og aften om der mon er nogen der har foræret mig en tommel ved mine skriverier eller ditto kommentarer til andres. Jeg bliver glad på andres vegne over et nået mål men, at få dem blæst op i hovedet hele tiden gør, at jeg unødvendig meget betvivler det jeg selv har opnået. Det er en selvværd`s, opslugende ond spiral, der sender en magtesløs ud i en vrangforestilling som går ud på, at alle andres liv er meget bedre og fuld af en mening jeg kun kan halse nytteløst bagefter for at opnå.

Ustoppelige som klokken der ringer flowet af opdateringer ind

Hvor kan jeg blive facebook/youtube detoxed online?

Har du nogen du vil anbefale?

Hvad der startede som en fodforstuvende, lokalbetænksom skraldopsamlingsmani føles stadig som at være en teenagemor for en hel provinsby, bare uden at slide på stemmebåndet, og sende den ind på værelset. Jeg vil slette mig fra de grupper der minder mig om, at jeg er en hund efter bekræftelse. For tiden brugt med at se hvad andre har lagt op, tager kostbar tid fra at kunne samle mere skrald op, skrive flere ord og lære noget om at lave kimchi… For det er åbenbart sådan med mig, at befrier jeg et tidsrum fra noget skal jeg straks fylde det med noget andet “meningsfuldt”. Allerhelst noget uprøvet hvor jeg skal helt forfra men lynhurtigt kan mærke fremskridt! Så er følelsen af, at jeg har brugt min tid godt nok nemlig størst. Jeg vil gerne rulle målebåndet for hvornår vi er “rigtige” ifølge dig, mig, dem jeg kender, dem jeg ikke gør, kloden, universet helt sammen og ned i min blå syæske og der kan det have det så godt!

Vi skal ikke spørge; “Hvem ringer klokkerne for?”

John Donne

Vi er en del af et hele – ikke alene af Danmark – men af hele verden.

Jeg vil gøre mig fri af afhængigheden af dokumentation på at jeg er i live, bevidne andres. Skraldopsamlere bosiddende langt fra min by behøver ikke at like mig fordi jeg har samlet en pose fuld af iturevne dåser i en græsplæne samt befriet Marielundvej fra 20 cigaretpakker. Det er jo fornemmelsen af at jeg har gjort det af mig selv der skal betyde noget, glæden ved synet af det grønne græs hvor hundepotter ikke skal risikere at skulle om dyrlægen for at syes, eller fuglene der ikke skal bruge skrald som redemateriale.

Jeg bliver så glad over folks store arrangement for at gøre en indsats, beviset på at jeg ikke er alene men når de tager et billede af en enlig plastik flaske ja så bliver jeg altså så trist, for så handler det ikke mere om at gøre naturen ren. Det gør det derimod når nogle mødes og samler skrald i flok på bestemte dage.

Knus fra hende

I påbegyndt selv diagnosticeret internet detox.

Ps. tilegnet Lili Dips du ved hvem du er.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s