Så er vi liiige tilbage igen i spændingsfeltet de nedre regioner.

Forestil dig nu, at du er sammen med nogle mennesker du først lige har mødt. For kun 5 timer siden spiste du rester fra gårsdagens veganske buffet. Hummus, MEGET baseret på kikærter. Ovnstegte “tingester” af grøntsagssammensurium fra skuffen nederst i køleskabet gavmildt overhældt med samtlige poser af krydderier hvor farven rød indgår. Dertil en stor skål salat og en dressing “on the side”, der kræver at du enten ikke skal ud eller, at dem i hustanden du vil forlange kys af også har gurglet mundhule i det.

Nåh… men nu står du og kan mærke at det virkelig arbejder sig ned, luften i maven arrivere lige om lidt til den sidste bom. Du ved ikke om det kommer til at larme som et trompet trut eller stinke som en æggebombe (1988, 10 klasses afslutning). Tør du tage chancen? Ja, jeg indrømmer det, min første indskydelse ville være at se efter mennesketomme kvadratmeter. Dog ville jeg ikke krydse benene for så ville nogen måske tro jeg ikke havde tjek på det/den, siden jeg gjorde brug af inderlårs muskulaturen. Den vil jeg ikke have på mig… endnu. 2 indskydelse den pr, refleks og så meget mod bedrevidende, holde hvad det nu var for noget inde og oppe, ude af næsebor og øregange. Sidste udvej; håbe på det bedste og allerede på vej med et stort undskyldende smil.

Så næste gang du krænger i festskruddet så har du som jeg ser det 2 ting du kan gøre; spise (måltiet før) stille og roligt, ikke noget der kan give gasser, men jeg siger det bare det kan være en udfordring giv mig et kvart æble og jeg kan ræbe som sømand. Der tør jeg ikke se ud af øjenkrogen på den 22 årige fraflyttede på besøg, for jeg bliver selv lidt overrasket over at volumenknappen er skruet så højt op. Jeg har prøvet og indføre, at hvis det var med lukket mund så er det en indelukket bøvs og kan altså så nærmest ikke indgå i kategorien bøvs. Nåh.. men du kunne også 2; stå i dit fest skrud, lave elevator tricket (se blogindlæg “Min moster fra Rødovre er død” gå ind i emnelinjen øverst og tryk på levet liv og rul langt ned så kommer indlæggene der). Under den veltilrettelagte siver`s bølgegang lægger du dit hoved tilbage i trillende latter, i tryg forvisning om der bagefter kan komme en lang befriende indånding an, du har styr på “sagerne.”

KVINDER HOLDER TILBAGE, MÆND PRESSER FOR EKSTRA VOLUMEN

Nogle mænd, nogle kvinder

Hvorfor er det, at nogle mænd kan finde på som det naturligste i verden, at prutte højlydt. Jeg kan jo se presset i nedadgående retning på kroppen (tænk fødsel og smertedækket med epiduralblokade). Andre bøvser sådan lige ud i luften, kan ske det er i hovedet på èn som regel dreng, teenager eller meget barnlig mand der har et yderliggående behov for bekræftelse, eller er … fuld. Det kunne så også være mig.

Særlig tolerance kræves ved kropslige udråb

Mænd, som slår en prut (tænk tordenskrald hvor du når at tælle til maks 3) lige ved siden af eller foran en, kan godt forstyrre mig helt vildt, især hvis jeg skal tisse som i lige om snart koldsvedskabende meget. På det tidspunkt knyttes mine næver diskret, tænderne finder andre kontaktflader og en indre lille peptalk er i fuld gang med den nedre skytsengel, udelukkende monolog skal siges. Samtidig prøver jeg med de sidste kraftreserver, at se ud som om jeg ikke går i søvne på grund af den, der monolog om Bruxelles fortræffeligheder, han tror mig smadder interesseret i. Hvorfor er det lige, at når jeg lytter med “hm.. og ja og nej det lyder spændende”, så tror fortælleren straks, at jeg synes præcis det samme. Måske gør jeg det også men altså først efter jeg har ladet vandet.

Big fart (store prut) bare et Kælenavn!

Hvis jeg ikke råber over trafikken lige i nuet, “helt ærligt kan du ikke lave siveren, jeg vil ikke sættes i forbindelse med den trykudligning!” Så er det åbenbart det samme som at indvilge i tingenes umiddelbare tilstand. Nå.. men det er altså pinligt at følges med en pruttegøjser, når det er en jeg kender. Skal jeg lade som ingenting? Det gør jeg, men hvad så om 15-20 år, når ørerne ikke kan høre gøgen kukke, bølgerne der slår mod stranden vi aldrig besøger eller bladenes raslen i trækronerne. Vil det så være alle steder, i selskab med hvem som helst. Jeg mener hvis nu det var mig! Ville gøjseren så bede mig gå en tur om ørelægen, gynækologen, og/eller det lille lokalteater (i nabobyen)?

Tankevækkende er det i hvert fald, at jeg ikke i modsætning til “naturbarnet” vil udsætte andre for skammen af min indre trykdjævel. Tørret frugt, rosiner 10 af dem (virkelig) og det er som om jeg er blevet indtaget af et bugtende monster hvis parfumeflakon bærer navnet “Ildelugt.”

Vi af det andet køn har når trangen kommer over os en omfattende samling af mulige og måske i virkeligheden mest umulige men i høj grad (og det skal ikke undervurderes) fantasifulde flugtveje til at omgås dem! Jeg mener faktisk det ville være rimeligt at give point for kreativitet, er du ikke enig?

Kan en prut lugte af roser! Ja, det skulle så lige være dem der har stået og spyttet i det samme klamme vand alt for længe.

Flugtveje

  • Du kan fjerne dig fra den.
  • Dreje rundt som er du 10 år igen og vil vise hvor meget din nederdel kan snurre rundt, måske med diskret viftende hænder som en danser i afslutningen af et nummer.
  • Holde den inde med ondt i maven til følge.
  • Lave lyde med; munden, tøjet du har på, stolen du sidder på, skoen drejende i gruset.

Alt sammen for at flytte opmærksomheden hen på muligheden for, at lyden ikke kom fra ja din ventilations ventil. Er der nogen der rent faktisk tror det? For hvis der ikke er det, skal vi så ikke aftale at vi holder op som i forgårs … det er jo et decideret spild af tid.

Og hvorfor var det lige, at når jeg skulle i Baltoppens lille sal i kælderen for nogle år tilbage var det altid stensikkert, at det lige var den dag mit hår stank af Nettos fiskefars med udløbsdato samme dag. Plus en mave/understel som havde jeg været til en eller anden undersøgelse hvor man blæser tarmene op med luft for at folde den ud! Den ville spidde mig ned i sædet fordi det var en stille film hvor de næsten udelukkende hviskede, og der var INGEN som havde købt popkorn. Jeg var jo ligesom ikke flankeret af hvem som helst, mine svigerforældre på begge sider havde fuldstændig styr på deres bækkenbund. Den konklusion var jeg kommet til efter jeg over en 15 årig lang periode har været med dem i sommerhuse landet over, på rejser i trafikerede storbyer og aldrig hørt noget. Skulle jeg så ikke kunne styre overskudsproduktet af en smule fiskefars og rødløg i salaten?

Man kan ikke undslippe når enden er iført …

Regnbukser, der er så lufttætte, at de kan holde ikke lyden dog men lugten fra prutten så intakt at jeg kan havde løsladt luftboblen hjemmefra, sat mig ud i bilen, kørt 10 minutter, fået en bøde glemt alt om den (ikke bøden) og så blevet ubehageligt mindet om den, i det sekund jeg har krænget mine regnbukser ned over den skyldige ende. Heldigvis kan der være langt til andre næsebor end mine.

Hvor mange gange er du ikke gået fra den? Og den er fulgt med som din skygge over nogle skridt fra en del af rummet til et andet i en lille skobutik. “Shit der kommer ekspedienten.”

Goldilocks gik for længe, længe siden i skole med en pige som havde så ondt i maven så hun kom på hospitalet, rygtet var; hun havde holdt prutter tilbage!

Så er der jo det med bind, cykelsæder og bilkørsel. Der skal man jo nærmest lave noget der ligner en bagbundet sprællemand for, at lempe den ud forbi bindet, sædet og stadig holde blikket mod kørebanen. For kommer den ikke “rigtig” ud kan man godt føle arbejdet er gjort mindre ordentligt og kommer den så ikke ofte på et andet tidspunkt hvor den synes lige så ubelejlig? Jeg ved ikke hvordan det fungere sådan rigtig, jeg ved bare at når det kommer til at skille sig af med fødeboller så sender din tyktarm, tror jeg det er, nogle signaler “jeg har noget der skal ud og du skal gøre det muligt inden for hvad skal vi sige … 5 minutter?” Ignorere du disse tegn igen og igen kan den tarmen/signalet godt blive lidt pigefornærmet og så kan du ende med hård mave. Pressetvang, der ender i hæmorider på grund af den nødvendige udspiling overfor den hårde sammenpressede fødebolle er ikke godt. Grib vanddunken, gå en rask tur og lave bækkencirkler for at lirke nænsomt ned og ud. Lige som et barn har den, tarmen det bedst med faste ikke sovetider men toiletbesøg, og skal vi kalde det fri udluftning.

Hvis vi der rent faktisk prøver at holde den tilbage til bedre tidspunkter (alenetid) nu i stedet for at lade skægget stå i movember … simpelthen bestemte os for, at januar var den måned vi ikke holdt os tilbage. Den kunne i for vejen godt trænge til lidt grin efter julemånedens familiepåtvungne uhygge eller savnet og tomheden af samme.

Coronareglerne gør faktisk pruttetrangen en tjeneste, for nu skal vi kun administrere lydniveauet…

Fnisede du? Tissede lidt eller havde du husket at krydse dine ben og spænde i ende og- inderlårs musklerne mens du holdt vejret krampagtigt til du var blåviolet i hovedet og dine hænder mødte det diagonale lår? Ved alle disse forholdsregler burde du være pænt sikret mod ufrivillige udsivninger af diverse arter.

Er det bare mig der, når jeg sveder følelsesudbrud så gider mine sved kirtler i armhulerne ikke gøre sig nogen større ulejlighed. Næh, nej du de fylder bundkaret op i stedet og det på rekordtid og så er det jeg tænker, “nej jeg har ikke tisset for jeg har ikke løbet!” Jeg var bare genert over hvis hun (vildt fremmed) nu kunne lugte den…. og hvad? Tænkte at der lugtede af gammelt blomstervand? Hvad er jeg 16?

Only natural scent

Jeg synes disse ikke altid lige velkomne kontroltab er vildt sjove. I filmen Dum og dummere fra 94 tager de en diarré scene helt ud over kanten. Jim Carrey`s dybt koncentrerede og lidende ansigtsudtryk er suverænt understøttet af lydsiden… Små sprutter bare ved tanken. Helt ærligt vil jeg meget hellere have at H & M i BIG lugtede hyggeligt af prut (og lidt sved på grund af det på det tidspunkt fugtig, varme sommer vejr) end de 50 forskellige kemiske dufte alle de omvandrende kroppe er indhyllet i. Det er ligesom oveni, de stikker, de rå, kolde og kvalme toner af flakoners mangfoldige stænk i mine næsebor. Hovedpinen og kvalmen sender mig ind i luftstillestående prøverum for derefter at håbe på ingen kø ved kassen. Nej, så hellere en prut den forstår at gøre sin entre og så forsvinder den lige så stille og fredeligt igen. Parfume bliver, som cigaretrøg på fortorv alle steder hvor luften synes at stå stille, ved med at være. Den opløses mere nødigt.

Prutter har også den fordel, at når man gnider kind med nogle gasstationers ejermænd så overføres den ikke, hvorimod parfumerede cremer klistre til min kind, følger mig hvor end jeg vender og drejer mig lige til min næse har opgivet, accepteret og jeg glemmer det. Jeg lugter ikke af mig (okay det er så … ja… brugt!), men af en andens valg. Det ville en prut være alt for ydmyg til at insistere på.

Her til sidst

Du skal ikke altså ikke forfalde til at lave lyde der har til formål at tilsløre at du har spist, slugt luft, dannet gasser og nu lader dem slippe. Du sidder over for en kær veninde (du har kendt hende i årevis) lige færdig med maden hun har kreeret til dig og så kommer du til… at ændre stilling og slå en højlydt en af slagsen. Du kan ikke bortforklare kun smile charmerende med blå tænder og skinnende øjne og sige, “at du ikke har drukket rødvin siden du sidst spiste hendes dejlige mad, så den sløvede dine sanser og reaktionsevnen var nede på et midlertidigt minimum.” Men hvorfor lyve og undskylde.

Personligt så er jeg en fredag aften så træt at mine poser under øjnene lyser grågrønne allerede inden de 3 første slurke, 5 mere og jeg er så småberuset at hvis min mand havde været til stede, ville jeg som en anden pige på 3 havde mænget mig siddende overskrævs på ham ind foran computeren på hans lille skrivebord og insisteret på at snave ham (nu meget 49) til rusen var gået så nogenlunde af. Det ville højst sandsynligt ikke tage mere end 5 minutter. så ville jeg forføje mig fra hans hårdt prøvede lår så elegant og skadesløst for nogen implicerede parter som overhovedet muligt og gå ind og sove. Klokken er jo også 21:30.

Måske jeg skulle tage snakken med hende næste gang vi ses efter hendes første glas bare sådan lidt let i tonen slå an “skulle vi ikke fra nu af vedtage at prutter i hinandens selskab er en form for tak for mad!” Jeg mener hvorfor egentlig ikke? Det er så godt nok til forrige måltid men det er jo hendes der har presset det længere ned og ud i systemet ikke?

Da jeg var lille havde jeg et bande helle. På besøg hos min farmor måtte jeg sige sgu og fandeme lige så meget jeg ville (fuck var vist ikke opdaget endnu), det var faktisk ret fantastisk. Men hun kaldte mig nu også “lille Lise let på tå” så…

Knus den barnligt

pruttelyde begejstret Tyttebøvs

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s