Se evt. på indholdet i din gryde som du ser dine havesko. Den sidste destination inden du kyler dem ud.

Grøntsagsgrød er og har været den eneste måde jeg kunne få dreng til, at spise en variation af grønt. For kan man overhovedet kalde agurk, rød peber og meget nødtvungent gulerødder for andet end et absolut minimum? I vinterhalvåret kan sidstnævnte smage så meget af sæbe, at jeg lader ham slippe, det skyldes dog også, at jeg et år fandt dem i bedet neden foran hans vindue. Her er det grøden så ugentligt erstatter og forhindre tiltag til ny uønsket “kompostbunke.”

Den fraflyttede

Jeg spiser da varieret mor!

Hold den tanke for det er altså kun drengens indtag + rødløg, majs (på dåse), avocado, springløg, dild og porre ja, og dressing og så tomat selvfølgelig. Dem kan hendes lillebror kun spise i min, lad os bare kalde den “tomat” sauce og så selvfølgelig enten i Heinz eller Beauvais` form, men det er jo også flydende KAGE, i hvert fald hvis du tjekker sukkerindholdet. Der er jo en grund til, at varedeklarationen er skrevet i så mikroskopiske bogstaver, at de kræver nypudset læsebrille, eller ekstremt strakt arm…”Undskyld men kunne du holde denne flaske for mig?”

Hendes udlægning af variation er anderledes end min, da der ikke stod alternativer på middagsbordet i min barndom. Det var mere, “spis nu den fedtkant, hvad er der med dig, du er også så kræsen.”

Jeg spiste nu heller ikke bønner i 1994, 23 år gammel. Sætte dem i blød og koge dem selv ha glem det, jeg var langt over 40…42… faktisk nok 45. Okay kidneybønner fra dåse i chili con carne røg da i gryden. Men det var jo ikke at tage det bælgfrugt`eri særlig alvorligt vel!

Skal det den ondelyne mig absolut have et navn?

Er det ikke skide lige meget om jeg kan kalde mig veganer eller vegetar? Hvorfor er vi så besatte af, at pynte os selv med selvudnævnte titler? Bliver jeg mere værd hvis jeg kan “bryste mig af”, at kalde mig veganer? Næh vel!

“Jeg starter med at spise som en vegetar/veganer ved flere og flere måltider”, tænkte jeg i sommers og så kan det være at jeg en dag i 2021, 2022 siger goddag til besværet ved at forklare mig. Men jeg synes altså ikke at jeg kan benytte mig af ordene vegetar/veganer, når det kun er er 1 eller 2 måltider om dagen, der ikke har stået og gæret i en stald. Så nej, jeg tvivler på, at jeg kan blive hverken det ene eller det andet 100 %. Hvis jeg er “ude” skal du/ I ikke tænke på andet end det du selv vil servere. Så vil jeg gøre mit bedste for at overbevise dejlig mand om, at jeg kan tillade mig vice versa ved indbydelser til mit spisebord. Men hjemme hos mig er der altid buffet så “no worries.”

Bare tanken om at jeg skal finde alternativer til mine fødselsdagsboller og diverse kager ja der skal fandme eksperimenteres så, nåh… men det gjorde jeg jo også dengang. Det tog mig år at få de boller perfekte. Det må dog være muligt uden en ko skal trækkes i patterne og en høne skal fratages sidste kraftpræstation. Altså hvis jeg nu kunne få mine æg fra naboen så ville … Jeg er overbevidst om, at de høns gokker, møgirriterende tidlige solskinsmorgner når de lukker dem ud, af bar skaberglæde.

Alt der kan tåle at koges

Det kommer jeg i. Jeg gør det som regel om eftermiddagen for så kan jeg sætte gryden på køl og lave noget andet til jeg vælger, det er tid at sætte den over. For med de røde linser bliver du nød til at stå og røre hele tiden til det koger for ellers sætter de sig fast i bunden, men det er også det eneste der trækker ned på deres præstation. De smager ikke rigtig af noget, de gør grøden tyk, undskyld skrev jeg grøden? Jeg mente nu suppen men teenageren har en pointe der.

En brødkrumme på ½x½ cm.

Det er hvad du ikke kan se at jeg fik fra sidemand (17 år), da jeg ydmygt spurgte om jeg måtte få lidt af hans grovbolle som havde været under opbygning fra mand iklædt forklæde for uger siden og tøet op og vendt og drejet på brødristeren af siddende skribent til …ja drengen.

I gryden kom:

1 porre, en skive af et græskar, 3-4 hvidløgsfed, et stykke frisk ingefær (revet), en rynket blomme, en rødbede (farver godt også det tis du af den producerer.) 2 små tomater, 1 pastinak, 2 jordskokker (kun skrub dem). En rød peber, var der en gulerod og nogle søde kartofler kan ikke huske det. Jeg havde gelemassen, ren bouillon fra en grydekylling (det er ikke vegetarisk for en kylling har ladet livet færdig slut), tørret basilikum og nå ja en chili. Ja, jeg er en kylling Pip, gok og tager kernerne ud, næste gang lader jeg 2 sidde.. Lidt rødvinseddike, det jeg har, du er klar over at sådanne eddiker er guld værd for din tarmtrivsel og maveomfang nu ik? Med løs hånd hælder jeg direkte de røde linser i (jeg skyller dem ikke) måske 3 spsk. ish. det samme med gule ærter granulat`et. De er næste step at koge selv, jeg er så træt af at læse bag på æsker sulfat, sulfit, citronsyre osv. Hvis jeg får det fra alt jeg spiser som er præfabrikeret, (jeg holder mig ellers væk fra det så meget jeg kan), så er det alligevel en deprimerende stor mængde lagt sammen over ugen.

Sagde jeg, at jeg skummede den af, skruede ned (1) og glemmer den mens jeg skriver!

Så blender jeg til grød og varmer nedenstående med.

Tænder for brødristeren, tro mig gemalens boller har deres andel på elregningen.

Nu havde jeg jo også en pillet rest kylling fra hel kylling i gryde og nogle kogte kartofler fra i går. Drengen holder af stivelse af en hver art, han spørger dog stadig, nu knap så mistænksomt ved middagsbordet over gryden mens han rører rundt.

ER DER NOGET I JEG IKKE KAN LIDE?

Store øjne bag fedtede og duggede glas

De burde faktisk være immune. Vi har en stiltiende overenskomst om, at det spørgsmål er angående de klumper der måtte drive rundt i overfladen når han rører med skeen, toppen af isbjerget. Det nedenunder (altså grøden) det taler vi, som i IKKE om. Kokken må vel have lidt manøvrerings frihed.

Min tallerken var ikke som de andres for sådan en omgang (udseende af) maveonde er simpelthen ikke nær nok til mine øjne, smagsløg og samlede oplevelse så på kom:

Hvem sagde enkelt? Jeg sagde tænk muligt.

Purløg, hjemmelavet hummus af hvide bønner, rest af salat fra frokosten (egentlig aftensmaden i går) og ristede cashewnødder. Nogle drej rundt med salt/peber kværn, drysset paprika, tørret chili og gurkemeje (indtil nu næsten udelukkende pulverform), min nye gud. Den er bl.a. rig på antioxidanter og kan hjælpe mod uren hud, beskytte dit hjerte og hjerne og udsætte diabetes, og det smager ikke så slemt, det forsvinder i alt det andet. Havde glemt at putte den i suppen fra starten af, irriterende.

Grønt i børn og barnlige sjæle, tænd stavblenderen og træk den ikke, som i IKKE helt OP OG NED og sluk ikke før, at den er grød uden klumper. Sådanne tingester skal nemt kunne identificeres. Så jeg tilsætter dem altid til sidst. Hvis jeg har en rest piskefløde tjekker jeg om ægtefælle er i nærheden og skynder mig, at lade det forsvinde i grydeindholdet, smør ditto. Han er nemlig af den overbevisning at hans hjerne kan klare sig uden fedt, men det har jeg for længst indset, at det kan min ikke. Hvis du fortæller ham hvad du har læst vil jeg pure nægte, at havde skrevet det.

Kan også godt finde på at klippe persille og rive parmesan på. Så blev koen lige involveret igen, igen.

Jeg har vænnet mig til havregrøden om morgenen (i stedet for skyr, som jeg alligevel ikke kunne klare mig mange timer på). Om vinteren er det bare så dejligt at spise noget varmt, og jeg kan undervise 3 hold og spise frokost næsten 6 timer (!) senere på sådan en tallerken. Om sommeren på varme dage må jeg leve med hedeturen og den afbrændte gane hud. Er så bar lige i stedet blevet afhængig af havremælk, æblegrødsmoserens 20 bægre samlebånds producerring og egen daddelpasta + så store mængder kanel, at det bagefter ser ud som om at jeg har børstet tænder i det. Men det skulle jo være bakteriedræbende og man kan faktisk købe, ja nemlig tandpasta med kanel. Det burde mine mængder taget i betragtning være ceylonkanel men det kan jeg ikke få min indkøber alias moser, ælter og fedtfornægter til at kaste på fødevarer båndet. Endnu.

Jeg har accepteret, at jeg definitivt aldrig bliver den store opskrift overholder når det gælder madlavning. Det bedste er når jeg mangler noget og jeg bliver nød til at finde på noget andet end jeg plejer. Jeg arbejder stadig på at ignorere nemheden i, at hente et “dyr” i fryseren og give det, den altoverskyggende hovedrolle. Det kan dog blive mod modstand da indkøber har panisk angst for, at man rent faktisk kan åbne en skuffe i fryseren fordi den ikke er helt fuld. Næh, nej det kræver altid en masse sukken, og banden og så må jeg endda ofte opgive og modvilligt presse den, den ene centimeter ind igen, som jeg har fået den ud. Jeg ved nemlig pr. pænt dyrekøbt erfaring at jeg kan risikere at flå fronten af skuffen “løs”. Det selvfølgelig min skyld, at jeg ødelægger den! Baseret på at jeg engang rev et håndtag af en anden fryser! Jeg burde seriøst sige mine jobs op og blive tester af hårde hvidevarer på fuldtid med risikotillæg og en fed pensionsopsparing. Kunne nogle af jer ikke bare lyve for min mand og sige, “at det har I dag gjort masser af gange!” Han tror jeg er en ener.

Det kan også gå sådan, at jeg ikke kan få den lukket igen medmindre jeg hygger mig med, at tage alt indholdet ud under meget utilfredse grynt, ondt skulende i retning af rum med mærkelig musik kommende ud fra, hvor indkøber træner. Jeg kan dog MEGET godt lide hans flade, hårde mave. Så, der nu har jeg sagt det, det kan faktisk godt få mit blik i stå, eller på vandring…

Nå, det blev så ikke noget fra den fryser! Soup anyone?

Du skal ikke være bange for grøntsagerne i stedet skal du favne det magiske de gør ved din krop, der er virkelig ingen som helst tvivl, du bliver “let” og energifuld. Du går simpelthen fra, at føle dig som løven der slår mave ovenpå indtagelsen af en uskyldig gazelle til de gazeller, der nåede at slippe væk.

Husk!

At du skal krydre grønsagerne virkelig rundhåndet, for det er kun svampe og tomat der giver den der umamismag, så køb andre krydderier end dem du plejer som måske er timian, karry, paprika og basilikum. Har jeg ramt rigtigt. Ha det har jeg ikke?

Den var jeg også på og den 17 årige er virkelig ikke nærig med sine rynk på næsen, sin stikken med garflen og de der suk…

“Nu kører hun et eller andet sundhedsregime igen”… Tænker mand der glimrer i sit fravær af at kokkerere aftensmåltider, og ja jeg kan jo ikke udvide mit repertoire af retter hvis jeg ikke eksperimentere og fejler, lykkedes og fejler igen.

Det vil jeg have lov til mere af

At FEJLE

Tak fordi du læste med. Hvad vil du have mere af?

Knus

Grøntsagsfråderen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s