Jeg sidder på en cafe i Malmø den første weekend i efterårsferien og klør mig rundt og rundt om noget, der ikke synes. Kigger efter et lillebitte indgangshul men finder kun min underarm mærkelig buet og rød.

2 dage efter bukker jeg under og tror i løbet af 24 timer, hvor jeg efterfølgende ikke mener, at havde kunne reflektere på en eneste tanke, at jeg a) er gravid, b) fået en virus på balancenerven, c) i det mindste har corona!

Vil du ikke have en pille?

Hensynsfuld rejsekammeraterinde

“Mod hvad”, når jeg at tænke, det klør jo bare. Har dog lige læst på Google (den hellige gral), hvor ellers! At de, moskito, godt kan videreføre gruefulde “ting “. Det vidste jeg jo godt, men da ikke på vores breddegrader? Eller? Ser lidt nærmere, helt tæt på, næsen, næsten nede i hvad der kunne minde om … Harry Potters arm i Harry Potter og hemmelighedernes kammer, hvor den efter en quidditch kamp er brækket. En forvekslet (de er jo kun i lære) trylleformularer og hele knoglen forsvinder. Den eneste forskel … At min underarm ikke bøjer slatten nedad. Sådan en kamp involvere kosteskafter og lille gulvfarvet rund tingest med vinger, det gælder om at få fat i, om man så skal hjælpe til fra tilskuerpladserne ved og sætte ild i kapper på skuldre…Lærernes. Så kan de mål man scorer med den store bold imellem enorme mål være lige meget!

Er jeg fuldstændig bagudbøjet hypokonder?

Og kan man faktisk slide på sit immunforsvar, når man nægter at bruge stikpiller som hører ind under præparater, der også udskrives hvis man har gigt. Og det for at undgå, at ligge i fosterstilling i kvalme og hovedpine helvede i 1½ døgn? Taler BOGSTAVELIG TALT, har slidmærker på indersiden af mine knæ, der kan bevise det. Scollede ned, meget langt på migræne oplysningssiden for, at finde andet end medicin som lindring.

……. Ah…. Der var den allernederst, som om nogen, den, der havde skrevet det var tydeligt flov over, at skulle tage muligheden i betragtning…. Forebyggelse.

SÅ SLAP DOG AF FOR HELVEDE – Du har ferie!

Reflektionistaen

Hvad er det lige du tror, der er så skide vigtigt, at du ignorer ondt i hovedet tiltagende over timer og og så ikke bagefter med det samme forstår, at det er derfor jeg kommer så meget efter dig nu med kvalme og … Ja, jeg lod timerne gå, ville ikke sige til afkom på besøg, jeg lige havde været sammen med i 2 fulde døgn. “Øh… du ved, ikke som om det er noget nyt, men mor er træt, som i, jeg skal i seng lige nu selvom klokken kun er 20:01.” Nogen, ikke særlig rar person, faktisk meget lidt styr på sine kræfter, holder om mit hoved og vil ikke, som slet ikke give slip og den nogen bliver åbenbart mere og mere vred på mig som timerne går.

Vi blev beæret med navneplade på værelset denne gang. Opredningen var dog fuld af fjedre. Men min alene.

Min hensynstagende høflighed, min bare røv. Hun ville bare havde sagt med et STORT suk, at hun da sagtens kunne gå hjem.. Elllleeer spurgt sin far, om han ville køre hende rundt om de ca 5 hjørner, hvis den korte distance altså, de små 20 minutter på gåben det ville tage. Men ville jo ikke give mig vel, selvom monstret klemte endnu hårdere og hun (den hjemkørte) ved 22 tiden, fra passager sædet af, godt kunne fornemme, at det nok ikke liiiiggge var så smart og forlange, at jeg tog rampen til døren. Den længere distance, den, med de flere hjørner rundet, du ved for, at hun ikke skulle bære sine IKEA indkøb så langt.

Den olme tyr pruster i sit ringhjørne og min hvide klud alt for hvid. I løbet af natten forsvinder jeg ind i en tåge, der kun går ud på og holde den klemmende hovedpine ud, som er mit hoved iført en alt for lille hjelm frembragt i Prins Valiant tidens hede smedje. Jeg havde ellers sagt, at mit hoved er i størrelse large men en form for sendebud må være afgået ved døden. Musestille liggende, afbrudt periodevis fra side til side kastende, passer mit hoved ingen vegne. Prøver jeg at stille mig op, sender kvalmen paniske blikke i retning af spanden, som jeg hellere vil træde ned i på vej ud til toilettet, den ene gang ud af to, i løbet af de 12 timer, det sker, end stille lidt længere væk. Har stort behov for, at kunne se kanten af den ned over kinden langs madrassens lagenkrøllede side.

Jeg spiser ikke i 1½ døgn hvilket skulle være så sundt, hvis man altså tænker faste, men … Jeg er ikke typen der godvilligt (også af hensyn til andre øres velbefindende og æh fremtidige eksistens) lader være med, at spise mere end de timer der ligger mellem fredag klokken 21:05 og 9 nu dut lørdag morgen. Der er bare ikke nogen mere, der skal forvente, at jeg da liggggeee hænger tøj op inden jeg … pokkers noget er brændt sammen, en skrue drejet i den forkerte retning, for hvad var det nu igen forholdet gryn til vand/havremælk var igen?

Brainfog… hjernetåge …! Det kunne ligeså godt være brainfuck synes jeg, for det er sgu da rimmeligt træls, at så lidt hverdagsmatematik kan ende med, at gøre havregrøden vandet a la et århundred tidligere. Ja, for det ville da tage mindst 15 minutter, at koge det ned. Kan man overhovedet kalde det matematik, er det ikke ligesom smudse ordet til?

Nåh, men jeg har så slidt på mit immunforsvar, troede ikke det var helt normalt det hele, da jeg tvang mig selv til, at hænge tøj op ude i den gnistrende efterårsferiesol. Drak den i store grådige slurke, LUFT. 2 dage senere skulle jeg kunne gå på arbejde, bid, migræne, corona eller ej, eller … Det var jo ikke rigtigt, men nu ved jeg hvor Skovlundes test sted er flyttet hen og kan finde det i MØRKE!

Hov… Du skal give mig det, der plastikrør med blå tut på enden! De siger det jo ikke, men hånden der peger lader ikke nogen tvivl være i mit sind om, at jeg igen har glemt, hvad jeg skulle med det. Ah…..

Trak efter ophængning af tøj, udmattet, dynen helt op til næsen igen og fornemmede mere end så ud igennem den lille sprække mellem mørklægningsgardin og vindueskarm, at anden halvdel tog det ind igen. Hmrf. … kan jeg nu ikke engang sætte klemmer rigtigt i trussen?

Så du ikke det regnede?

Tager vasketøj ind igen, manden.

Niks, nej for lige bagefter dynen havde nået mine næsebor måtte jeg smide den og for åbent vindue med 2 gange daggamle underbukser på, kulderystende vente på, at hedeturen var ovre. Hvad sker der? Jeg troede, at det var overstået. Hvordan kan hele kroppen synes syg også alligevel komme i tanke om, “nåh, ja jeg skal da også lige huske, at give hende den dyne flig dækkede daglige kvantum af lunere per time.”

Der var hedebølgen, sommeren for de år tilbage hvor jeg ikke bestilte andet end, at gå ud i et sæt tøj, komme hjem, gennemblødt, smide alt, hænge alt ud og iføre mig tørt og så måske, måske gå ud i solen. For hederen indeni kunne godt gøre en mindre ophidset ved udsigten til et par smækre brune ben. Det er ellers den eneste farve, brunt altså som går virkelig godt til blå. Det ligesom udligner og dæmper klædeligt kontrasten. Blå, det har jeg nemlig masser af, streger; tykke, tynde, bugtende sig i overfladen som truer de med at gennembryde den når som helst, nogle samles endda i plamager som i en slags Lissers åreknude samlingsfelt.

Forskyder jeg ikke bare tiden med hedeture, hvis jeg indtager hormoner?

“Hvorfor får du, dig ikke nogle hormoner?” Nej, det vil du så nok ikke spørge mig om, når nu du ved, at jeg ikke under nogen, UNDER NOGEN OMSTÆNDIGHEDER vil tage gigtpiller for udlevering af for lille hjelm. I Prins Valiant albummet, nummer 11 tror jeg, vil den underskønne Aleta ikke være uden sin nye ægtemand, prinsen, så hun tager med som en af hans væbnere. Det går selvfølgelig slet ikke, har du set hendes hår? Gyldent guld lidddddttt a la Rapuncel stoppet ind i sådan en lusebefængt jern tingest. Behøver jeg sige, at da han opdager hvem den spinkle, unge væbner er, forlader han ikke et sekund hendes side, dødbekymret som han er. I de albums rejser de sig ikke bare op efter et sværd i maven, det kan være ret befriende at man ligesom kan regne med, at nåh, det der, det dør man af. Hvilket kan gøre nutidens helte film overordentlig irriterende. Hvis du ønsker rigtig, som i vaskeægtig romantik, tegnet, så gå ned på bib og se din bib kar dybt i øjnene og bed om, at fjernlåne de første måske 20 bind. Der kan man tale om, at en mand er en mand og en kvinde, en kvinde med lus, i håndjern, kidnappet og … Jeg lover det. Lover, at ham tegneren har tænkt på sine kvindelige læsere også og ind imellem tegnet ham, prinsen (og andre) kun i lændeklæde, underdrenge var ikke til at opdrive. Det var heldigt.

Host, host har du set den nye James bond film? Ikke langt inde skal du lige holde vejret fordi det er det eneste tidspunkt, at han tager et bad. Et synligt, udendørs bad ja… Det kunne godt havde klædt den scene sådan. at passere sådan lidt henslængt i slowmotion. Måske skulle jeg skrive til dem, der sveder over næste manus allerede nu.

Please a little more “naked” mister Bond next time.

Jamen… når nu han har trænet sådan!

Kommer sikkert ikke til at ske, altså at Bond er en han, for rygtet lyder på kvinde, sort som ibenholdt og med en hvas tunge, der kan give en dansk skuespiller flækket kæbe. Men så er der jo også ham, der skal overrække hende martinien, “shaken not stirred”, tænker jeg.

Lå i min hjernetåge og blev enig med mig selv om (tydeligt et tegn på at jeg fik det bedre… ,) at ja, jeg kunne da lige så godt lave slutningen om. Det var jo ikke som om jeg havde noget andet at tage mig til, naboens uklippede hyldebærgrenes bevægelser i vinden havde jeg jo fuldt tjek på nu. Til højre, venstre, rundt, rusk. Til højre ….. Gøre enden til min, sætte mit stempel, ingen ville jo vide det. Kan dog afsløre, at Prins Valiant og viv ikke er blevet tegnet forgæves.

Kan ikke lide spildte mandfolk eller heltinder, det irritere mig, og går ikke bare sådan væk. Det gik meget bedre, da jeg havde fået det fra hånden.

Og det var så det. Det eneste min hjerne velvilligt ville foretage sig de 2 døgn i soveværelset. Den nægtede at samarbejde om noget som helst andet, ønskede ikke at bruges, ville være på dvale, lade op, ikke tænke i undervisning, manusser der trængte til rettelser, videoer der skulle flyttes, og mad der skulle startes fra morgenstunden af til forældre på besøg. Ikke tænke frem, tilbage, på kryds og tværs, kun hvile med lukkede øjenlåg for, at holde skærende lys ude og vende øret ned mod det fedtede hovedpudebetræk for, at lukke af i boks 1.

En krop i en seng med madlede.

Og hvorfor er det lige, at når badet er overstået og man tvinger sig ud i vejret efter vandgrøden mellem tårerne fra himlen, så er det eneste man virkelig har lyst til det jordbæryoghurt, (den med hele bær som drengen aldrig kommer til, at hjælpe mig med at spise op) og pizza med peperoni?

“Tømmermænds mad,” sagde anden halvdel. Jeg kunne så meget se det på hans mundvig mens vi gik side ved side. Han smilede.. Irriterende. Det er bare ikke til at have et standpunkt. Det bliver kompromis med kompromis på! Spiser jeg den yoghurt er oddsene for, at jeg får moskito beachparty i grotten så høje, at jeg ikke gider spille/købe/spise det. Vegetar, omringet af inkarnerede kødspisere er supersvært og veganer glem det, kommer ikke til at ske foreløbig, for har du spist en købt vegansk burger?

Du, “nej.”

Nej! Det skal du så også forskåne dig selv for, tag en salat i stedet eller alle foretterne, men adr… altså..

Og burger … er det er simpelthen ikke i orden at kaldet det! For det… er..

Noget mærkelig sammensurium, imellem burgerbolle halvdelle godt nok.

Vegetarisk/vegansk mad kan smage så godt … hvis det er hjemmelavet. Mangler stadig at besøge vegetarisk eller vegansk restaurant, skal nok skrive om det det, når jeg har. Aftale?

Nåh, tænker du så, gjorde du det? Bestilte vegetarisk pizza?

Jeg ryster på hovedet. Nej, ikke efter første aftens bekræftelse af, at du aldrig skal bestille vegetariske retter på en kød restaurant.

Vi tager den pizza (med parmaskinke) og den spaghettiret (med parmaskinke) du gerne vil have.

Ja mor, så kan du bare lade skinken ligge….

Ha, ha., ha se det for dig, smileyikonet, der græder af grin på skrå. Vil ikke, som i IKKE have, at mad går til spilde.

Reglernes labyrint

Tænker seriøst, at starte forfra med min fokusering på kød, økologi og dyrevelfærd. Jeg kan ikke mere holde rede på alle de selvsammensatte, selvopfundne og selv påtvungne regler der kører stock-car-løb inde i mit hoved. Simpelthen udnytte der har været slukket. Acceptere, at jeg altid er både-og, ikke holder af alt eller intet men sjovt nok ofte havner i den på grund af nyopdaget info jeg ikke kan sidde overhørig. Da jeg er den eneste, der ønsker den levestil har jeg brug for regler, at klynge mig til, når alle går i gryden, fadet, panden med dyret jeg ikke har nedlagt men tilberedt. Men med alle disse mere eller mindre strenge regler har jeg kreeret andre regler for, at omgås dem.

Rammer er fine men kreativitet kan ikke flyde frit hvis nogen (her mig selv) gør det hele for ufleksibelt. Jeg er meget opfindsom og må tage mig selv i, at ville ændre dem hele tiden. Det kan nemlig godt, øhm… indrømmet og forståeligt nok irritere andre i hustanden til, trække-hår-ud-af-hårsække-grænsen. Her et eksempel; da jeg jo ikke ved om kødet på en restaurant er økologisk, så må jeg godt spise det, hvis jeg altså beslutter mig for det…Spørg så heller ikke, det ville da stå hvis andet i menu kortet. Jamen ikke? Virkelig åndsvagt argument, ved det. Er noget bremset af noget andet/nogen andre og det er inden for hvad jeg kan (må) blande mig i og derfor have indflydelse på, er der straks et sted inde i min hjerne, der tænker løsning. Det kan der godt gå lidt tankevirksomhed med!

De havde puttet en stor håndfuld champignon på den ultratynde pizza og helt vildt mange soltørrede tomater på spaghettien. Så da det kom til parmaskinken havde de heller ikke lige stået og strøget sig lidt henover skægget og tænkt; “en skive og ikke mere…” og så lagt den tilbage i pakken. Man kunne ikke skære stykkerne over medmindre det var i fiberretningen. Samle et stykke op og spise det med hovedet hældende til siden ha nej, så…

Med den mængde kød indtaget på et døgn, ville jeg helst ikke gå så hurtigt på kompromis, med mig selv, da jeg kom hjem. Det blev jo så heller ikke et problem!

På andet døgn i tusmørket med et rum og lukket dør imellem lytter jeg koncentreret; han hakker … så nu sætter han pasta over, husker han nu at blende den, ja det gjorde han. Ude med hovedet hængende over gryden med madlede og faktisk sulten efter kadaver, sagde han helt uden noget, “og ja så har jeg stegt kødet for sig….” Så hensynsfuldt. Åh.. altså det er så svært.

På tredje dagen opstået fra uhumsk sengetøj opdagede jeg, at anden halvdel søreme havde købt 2 pakker økologisk ta, da hakket okse. Tænkte, at jeg sådan lige, du ved, med min ekspertise hellere måtte tage mig af kødstegningen af anden pakke til den ellers udmærkede tomatsauce, han havde kreeret under mit sygeleje… Skal jeg spise kød skal det ikke minde om små tørre kødkrummer…

Går ud og varmer rester, veganske med tofu. Meget mærkelig ingrediens, men hvis du marinere det lidt kan det godt forveksles med noget spiseligt. Når vi putter lakrids i munden vil vi så i virkeligheden vide hvad det er lavet af? Det dyre fra ham danskeren Bülow, er det jo næppe hver gang.

Knus fra

Meget taknemmelig efterårsferie begunstiget, glæder mig til april, hvor hotel med 4 (!) i et rum forhåbentlig bliver en realitet og jeg så bare må medregne en form for jetlag dagen efter og gå i seng med lyset.

Lektion lært i Malmø, spis kød på Texas Longhorn steakrestaurant og bestil vegetarisk pizza på den italienske.

Nåh ja og så er der migræne fodnoten. Ved overhængende trussel fra selv i ført for lille hjelm er forebyggelsens magi basseret på; god nat og sov godt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s