Kan du heller ikke længere huske hvorfor du mener visse ting?

Ja, jeg sagde ja.

For når nogen vil betale 21 tusind for et kursus til mig, der ligger i forlængelse af det jeg i forvejen kan ville det være totalt dumt og utaknemmeligt ikke at tage imod.

Så ja.

Ja, til at tage en 200 timers uddannelse ved siden af de hold jeg i forvejen har.

Ja, til at tage den på hovedet, i hvad der synes som den lave ende af bassinet uden redningskrans, da sponseren af kurset mente. at jeg sagtens kunne undervise i nyt stof kun lidt over halvdelen inde i studiet.

Og ja det kan jeg godt.

Men min hjerne er som en gammel Kitchenaid røremaskine, der ælter hele dagen og opvågningerne i nætterne med. Yoga til morgenmad, frokost, aftensmad, i mellemmåltider, når jeg går, står sidder, ski…, forbereder andet arbejde, måltider, underviser andre hold og forfra igen på evig repeat.

Hvorfor lægge de flotteste billeder ud på instagram, når nu de “andre” er så meget sjovere.

Som var jeg forelsket spurter det dalende østrogen rundt til alle dele i kroppen og gør den skiftevis intensiv gnistrende og fuldstændig slukket. Som en siddet godt skæv sofahynde orker jeg efter kl. 20:00 kun og se på YouTubekanaler hvor f.eks. en ung, koreansk kvinde spiser orgier af kage, som får mine ædeflip i 80`erne til og synes kontrollerede.

Mor! du ved godt det er noget seksuelt ik?

unavngiven

Æhm nej, men så (lægger her hovedet ned til den ene side og kniber øjnene sammen,) jo det kan jeg da godt se men det er så dejligt beroligende, at høre hendes smaskelyde og jeg får ikke ondt i maven eller myggefest i lysthuset. Så win, win.

Mikrofonen må nærmest være med inde ved dryplen, bare utroligt linsen hverken dugger eller bliver fedtet. Hun har ligesom jeg et dybt kærlighedsforhold til kager med creme og flødeskum. Altså jeg ved jo ikke om hun går ud og kaster op lige bagefter vel, hun skal i princippet bare blive ved indtil de 3 første slurke af mælk. Jeg troede ellers at dem på de breddegrader var temmelig laktose intolerante. Konkludere, at hun højner sandsynligheden mere end en anelse med det hun kører ind. Hendes søde øjne får mig helt i ro, ahhhhh, dejligt. Det, indtil jeg læner mig forsigtigt frem over genbrugskatten på mine lår for, at skifte YouTubekanal hvis unavngiven eller partner går i retning af sofaryggen. Kan jo for fanden ikke indrømme åbenlyst, endnu, at ja jeg slapper af ved og se porcelæns køn pige nyde kager. Det selvom vi alle tre ved, at de kan se det helt henne fra døren af. For uden at forstørre billedet op hvordan skulle jeg så ellers kunne læse den koreansk oversatte, noget sparsomme, tekst (nu norsk) uden briller. Norsk har lidt andre bogstavkombinationer kan jeg godt sige dig. Ordet dejlig behøver ingen oversættelse mere, hendes tindrende øjne, hamsterfyldte kinder og tommel op behøver ingen undertekst. Der er altså noget ved, at hun tit har en klump creme siddende på kinden eller glasur på næsen. Sårbarhed.

Jeps jeg er underlig. Det er ude. Det du sikkert overrasket over ik?

Nåh… Ikke?

Pote på håndled /ny kanal

Tillader jeg mig ovennævnte luksus, som rastløsheden styrer, så trækker han poten en lille smule mod mig med den ene negl som modhage på håndleddets tynde hud. Men det er så først efter han har taget al min udsyn til Cosy, kagesluger. Han tror nemlig selv han er en lille kat og må derfor balancere på mine “runde” lår, mens han ælter tæppet og gennemborer det med sine syle. Så tvinger jeg ham i gentagene rotationer om ham selv for, at få hans klør ind og ham ned at ligge. Så kan han lægge sit hoved tilbage og med skinnende øjne kigge fast op på mig mens jeg kradser (med neglene) på siden af hans hals, som kvittere med og skrue op for vibrationen. Når han skrider er en lille rød plet tilbage hvor min urrem vil lukke sig om den i morgen.

Andre Dage

Skifter jeg til, “just me Cathie.” En amerikansk kvinde, måske i 30`erne, som på grund af en sygdom kan bruge sin tid; dag, aftener (til sent) og ja vel weekender, med linsen som et tredje øje i panden, i retning af bunden af den container hun er nede i, eller rækker over kanten med sin nip napper. Timer bruger hun på, at fiske mad og andet brugbart op fra forretningers baggårde. Anvendelige ting de nogle gange selv har ødelagt for, at forhindre hende i netop dette. Senere kører hun hen til et lille skab, der er åbent for alle som har mindre end du og jeg, og fylder det systematisk til lågen kun lige akkurat kan lukke. Hun har aftaler med hjælpeorganisationer, som kommer og henter hvad hun ellers har fundet, på et aftalt sted.

Når jeg er træt af andres madlavnings finesser finder jeg, Finnen.

En ung kvinde med det lyseste hår i 2 fletninger ned ad skuldrene og altid lyserødt forklæde tager rundt og gør psykisk, syges lejligheder beboelige igen, gratis, efter først at havde gået i skrald til knæskallerne. Hun elsker at gøre rent, smiler over lugten og fortæller med indlevelse den sørgelige historie der ligger bag. Orv. Jeg synes bare, at hjælpsomme mennesker er helt utrolige.

Jeg ved ikke om jeg har fundet yogaen eller om den har fundet mig. Jeg føler mig nok mest indhentet, som har jeg løbet og løbet for og blive overhalet på et tidspunkt, hvor jeg i forvejen sætter spørgsmålstegn til alt og alle.

Vi er ikke gamle, vi er midaldrende.

Yogien

Partner har det meget med, at omtale sig selv som gammel (i skrivende stund 55 år.)

Det kan du altså ikke tillade dig, hvad skal den 80-årige så kalde sig selv? Død?

Nu med øjnene vendt mod det tredje øje

Jeps, du har det, betragt det bare som et Sauron (Ringenes herre) øje, dog et mildere et.

Jeg har synes det var uretfærdigt, at alle nærmest udførte en indre royal nejen, når ordet yoga dukkede op i samtalen, mens afspændingspædagog allerhøjst gav en rynken over næsen og et kig til det, jeps, tredje øje.

Jeg har været år om, at vænne mig til titlen psykomotorisk terapeut. For helt ærligt, det lyder jo som om jeg arbejder på KAS Ballerup med depressive drenge eller piger, der sulter sig i fortvivlelsen over livets mange valg og skærmenes manglende arme til kærlige knus. Med fare for nogle fejlagtigt kunne tro jeg havde trukket min uddannelse i en automat, skrev jeg simpelthen underviser eller instruktør.

Jeg har frivilligt, kastet mig ud i anatomien og fysiologien igen, tænkt; hvad skal jeg bruge de skide axoner til?

Nu også sanskrit. Niks, jeg gør det ikke. Hunden med hoved op (også kaldet cobra) eller ned, ligger meget bedre i mundhulen og bølgende ind i øregangene end Adho Mukha Svanasana. Jeg har det med sanskrit som med kinesisk, det ser flot ud men det ligner de har copypastet èn sætning til hele siden. Jeg tager mig selv i og lede efter det ord som ikke er det samme for, at bevise min intelligence balancerer på normalen.

På uddannelsen til yogi lægger vores blændende underviser nemlig vægt på, at introducere os for alle øvelsernes navne på både engelsk og sanskrit, men ligesom at jeg i 1995 ikke ville byde de deltagende på holdet blærerøvs anatomisk kunnen, så …

Så strammer du glutterne og løfter pelvis.

Oversat; så klemmer du balderne sammen. Nej, du spænder sædemusklerne og løfter bækkenet. Jeg er begyndt at sige enden, for jeg har egentlig aldrig synes om ordet, sædemusklerne. Jeg kan godt se, at sige; “røven” ikke er det bedste. Det, selv om jeg nogle gange godt kunne blive fristet i en hedetur til, at vende mig om mod snakkehovedet og med stemme som pigen bundet til sengen i Eksorcisten brøle; “så lukker du fandeme r….” Jeg styrer mig. Ville i årevis efter få nihallet pisk ned ad ryggen i form af samvittighedsfulde tømmermænd. Av.

Nåh, men det er pænt af hende, virkelig. Jeg vil personligt hellere flyttes rundt på madrassen og få en fibersprængning dagen efter. Hvilket er sket for nogle, for man vil jo lige se om.

Nej, det var dog satans, prøver lige igen, æhm nej, min arm kunne så ikke vinkles den vej. Hun må simpelthen mangle en knogle der, for min er i vejen. Måske en forkert besværgelse kan gøre det. Hvor er det nu jeg har lagt min tryllestav?

Ved man det nogensinde?

Kunne ikke på nogen måde havde forudset den mentale rutsjetur dette yoga univers ville hvirvle mig ind i. Har dog også “mødt” (de fleste bag Hannes plettede skærm,) dejlige kvinder fulde af tårer, gribende historier og tillid.

Blev spurgt om forskellen på Yoga og afspændingspædagogik.

Hm…. nemmere at skrive hvad de har tilfælles; underviseren ønsker dig det allerbedste venskab med din krop. Ham eller hende du vil gøre alt med, har respekt for og vil lytte til.

Endnu et forældet sagn

Jeg har syntes, at de der, meridianbaner var noget man skulle se kinesisk ud for at praktisere, og/eller i det mindste være akupunktør. Nu har jeg så mødt en der hedder Charlotte og hvis kinesisk, meget, meget langt ude. Chakra tale havde indtil dette lune efterår hokos, pokus flødeboller med kokos ikke noget med mig at gøre. Googler nu forslugent.

At påvirke organer, meridianbaner og chakra kan være min bevidste intention i min forberedelse, ikke noget der behøver at forlade min mund. Yoga kan være udelukkende en time med kroppen i forvredne stillinger og så går du hjem til aftensmaden. Du kan også se det som en mulighed for at dykke dybere ind i dig selv, tage det bevidst til dig som en livsstil. Forholde dig til dit åndedræt, hvad du spiser, hvordan du behandler andre, dig selv, hvad du er for en.

En, du er glad og stolt ved?

Hvad drømmer du om?

Hvad skal du gøre for at nærme dig?

Med en nedskreven målsætning vil det stå som en projektør, lysende og ikke til at komme udenom.

Vores tanker kører ofte (årevis) i ring, det kræver en beslutning at ændre på dem, men du kan godt. En opbremsning og en ny tanke på lørdag vil ikke være nok, men næste søndag, så. Det kræver tålmodighed med dig selv. En svær disciplin.

Rejser mig op fra toiletbrættet, en time!

Ouh… mine semimembranosus, biceps femoris og tendinosus (baglår/hasemuskler) er helt ulne. Se, det var totalt blær og spild af linje.

Pst…

Sidste mandag, kl. 8:51 kørte jeg til fodgængerovergangen ved Ravnsletvej som jeg plejer, men i stedet for et blinke til venstre kørte jeg mod højre i retning af Rema, åh altså.

For bare et år siden havde sådan en forkert blinken af stresset mig, kommer jeg nu for sent bla, bla, bla. Fuldstændig unødvendigt, jeg kører altid i god tid.

Er der noget der hedder tids pessimist?

Jeg må mere ud i “hvis nu” øjebliks handlinger. Aflive al den unødvendighed.

Hvad er dine unødvendigheder?

Fun fact

Vidste du, at yoga oprindeligt er opfundet af mænd, til mænd?

Hmfr… Typisk.

Hov, min tandbørste er da ikke så blød.. eller blå…

Pyt..

Blærerøvsyoga

Hvor en slank kvinde på maks 30 år udfører noget nær en umulighed, med mindre du tæller en hudafskrabning, forstrækning og en klemt næse med.

Ja, det er da yoga, men sætter du dig fredage i stolen med weekend drinken på glasbordet, hundens hvide hoved i dit skød eller ved dine fødder, laver nogle skulderrulninger og og nyder roen, i rummet, i dig, dette unikke minut så er det sgu ligeså meget Yoga. Du er på vej. Yoga er for alle, også for mig, som vil ud af en ubehagelig stilling ligeså snart jeg har fundet ind i den.

Undervisning

Krænger mit hoved bagover på min i forvejen udstrakte hals og ser over mod skærmen. Nej, hun sidder og kigger på os, jeg mumler noget ud imellem tænderne Kaptajn Haddock (fra Tintin) kunne finde på, der ingen bogstaver kræver.

Det, vi har brug for er ofte det modsatte af hvad vi tror.

Der er mange slags yoga og jeg kan undervise i flow, som jeg kalder flydende overgange, stoppe op, lade et stræk fylde stilheden ud, fortsætte flow igen bare jeg altid slutter af med savasana i corpse (lig/død) pose.

Oversat; afspænding liggende udstrakt på ryggen med armene ned langs siden. Som om man altid ligger “pænt,” når man er død.

Sad for 20 år siden i fitnessrummet på hotellet på Mallorca, havde for sjov meldt mig til yoga. Det var det eller passe børn. Nøj, hvor jeg kedede mig. Jeg skulle sidde stille!

Jeg har siden uddannelsens afslutningsfest i 95 mærket presset for, at skrue tempoet op, afspændingen var stadig vigtig men på nye hold var den slet ikke medregnet. Øvelserne, som byggede op til afspænding kom med en gang i mellem, så hellere et stræk det vidste de fleste hvad var, om ikke en livsnødvendighed, så en god ting. Det var irriterende, når det i medierne blev sagt, at stræk var der ikke noget videnskabeligt behov for… Øh… Yoga… århundrede…

Vi kender alle fornemmelsen i lårene hvis kroppen har været brugt lidt anderledes dagen før, så kan en nedsættelse og en letten fra toilettet gøre nas. Et stræk lige efter indsatsen havde nok fået ømheden ned fra to til en dag. Når fokus er på kroppen, i bevægelse, stræk eller helt i ro går tankemylder fra båndsalat til oprullet på spolen, produktionen af stresshormoner og blodtrykket sænkes.

Det er jo bare yoga, en filosofi, ikke raketvidenskab

Jeg har overgivet mig. Til mærkelige ord, der altid har været der, nu også i mit ordforråd og accepterer følelsesløsheden, når det er mig, der “fører”. For yoga får man kun noget ud af hvis man bliver undervist el. praktisere den alene.

Olauf er hoppet ned og som altid skal først forbenene strækkes, så kommer bagbenene og hvis jeg vil ud med mit krus må jeg simpelthen gå uden om.

Lyt

Jeg lytter til snotungen, til min indvendige klagekasse er fyldt til randen af, hvad jeg kan rumme efter en dag på arbejdet. Hendes tale så svær og forstå, at hovedpinen dunker i takt med hendes ord. Lige da jeg har lyst til at smække “låget” i, bliver hendes stemme blidere, mere lattermild. Nu, lettet for livets uretfærdigheder trykker hun mig glad alene på linjen. Så vender jeg klagekassen, ryster den lidt og ser en stor chokoladekage forsvinde på 5 minutter. Jeg rækker ud efter fnugrullen og pels frasorteringen på tæppet mindskes, mens han drejer hovedet væk og svanser ud af stuen.

Vær lidt yogisk hver dag.

Lad det være din intention at;

Nyde din tid.

Den korte version:

Træk ilten ind grådigt, hold dig et øjeblik svævende på vejrtrækningens top. Vær i stilstanden, tillad den. Pust så gavmildt ud, tøm lungerne for luft, fuldstændig, vent. Skynd dig så langsomt med næste indånding.

Vær til stede med hele dig hvor end du er. Vær en stor svulstig chokoladekage.

Det er også yoga.

Jeg tillader mig at sammenligne det med at have sex. Det bliver ikke godt hvis du ligger og tænker på hvilken bluse du skal have på bagefter.

Smilte du der?

Jahh, det kunne jeg godt mærke.

Snart er jeg yoga instruktør men hvis spurgt ved jeg ikke (endnu) om jeg vil sige, hvor lang tid den titel har hængt på mig eller hvordan den er opnået (online). Jeg ville jo også gerne have, at hende jordmoderen, der hjalp ung mand og kvinde til verden havde følt smerten selv, for ellers kunne hun sgu da ikke tillade sig, at fortælle mig hvad jeg skulle, hvornår, hvor meget og i hvert fald ikke gøre. Hmfr. Nåh.. tjekkede ikke, havde jo ligesom nok, at forholde mig til. Men hendes øjne var store og brune.

Måske er det også flintrende ligegyldigt, at mit forhold til yoga, før april i år, er baseret på 8 gange online undervisning a 60 minutter under corona. For hvis nogen vil gå til yoga hos mig, så er det jo fordi jeg er mig. Med alle de gange jeg har haft nummer`en i vejret nu, må det mindst svare til 4 års yogaundervisning på et FOF hold.

Øvelse:

Du har dit hjertes ryg.

Den lange:

Ville ønske den var en lydfil, for så kunne jeg bede dig om, at lukke øjnene.

Læg måske en hånd lige over dit hjerte måske begge eller placer den anden blidt på din hals. Træk vejret, igen. Forestil dig hvordan liv trækkes ned i dig igennem halsen. Stedet hvor ord, følelser strander, på vej op. Træk vejret igen men dybere denne gang, uden forbehold, forestil dig, dine lunger kramme dit hjerte kærligt, dikke det. Træk vejret, hold det lidt endnu, ingen stress og pust det så langsomt ud, bliv ved til din mave støtter blidt op og så ingenting. Mærk roen der sniger sig ind alle vegne fra, hold fast i dit fokus og tag så igen en livgivende indånding. Pust langt ud, giv slip på alle de ord, du fortryder du ikke fik sagt eller dem du sagde, du kan ikke gøre det øjeblik om, det okay, giv slip, giv lov, lad dem ikke fylde mere. Lad minutter gå, hund være hund, mand være mand, børn være børn og alt det livet også indeholder. Det skal nok gøre krav på dig igen. Tillad dig selv at være i mellemrummet af øjeblikke. Træk så vejret igen gavmildt, frådende glubsk. Du er det værd, altid, i dag, i morgen, om en måned, 5 år, lige til sidste pust.

Knus

Din chokoladeroulade med vulgært meget flødeskum og/eller frit valg fyld… Smørcreme?

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s