og det røde ø, som også burde være grønt for håb. Sidstnævnte for altid et eller andet til, at rumstere i mit baghoved. Hvad er det nu for et trafik skilt det minder mig om? Nåh ja parkering forbudt!
Jeg har i mange år gerne ville bytte almindelige madvarer ud med de ofte dyrere alternativer i økologiens tegn.
Men har jeg gjort det?
Næh…
Ja, jo mælken og æggene, den sidder på rygraden men når det gælder f.eks. persille, avocado og mandler er det næsten ikke engang en overvejelse jeg gør stående foran hylderne fugl, fisk og midt imellem iført mundbind og afstand i NETTO.
Da jeg tager persillen op, der ryger i den kørende indkøbskurv minimum hver 14 dag, ser jeg skævt ned på dens økologiske søster. Jeg er ellers heldig her, for de står side om side. Jeg sætter den tilbage, afventer et tegn.. Går ned i hug og kan lige akkurat styre impulsen til, at se mig over skulderen, for at tjekke om der nu skulle være nogen, der vil lægge mærke til (for så vigtig er jeg nemlig🤪), at jeg er på vej til at være min gamle ven utro. Søster Økologika er større og føles med det samme helt forkert i hånden. Kan jeg nu få spist det hele, når den nu er dobbelt så dyr, av.. hvad tror du det ender med?
Er det simpelthen vane? Ligesom jeg bedst kan lide at gå mine ruter den rigtige vej, for går jeg den anden kan følelsen jeg får indeni sammenlignes med, at få det forkerte ben ud af sengen.
Det har også noget med tro at gøre eller måske mere manglen på. For har man en gang konstateret at det ikke smagte bedre, er det så pengene værd! Og hvor er beviset på det nytter? Har koen været på græs, blevet aet over dens snottede snude? Er det man har sparet klodens resurser for et sted brugt og taget fra et andet? Puha det regnestykke orker jeg slet ikke sætte mig ind i. Anden halvdels manglende tiltro til projektet har jeg nu affundet mig med, at jeg IKKE kan flytte. Jeg må gå med min.
Det kød der!
Jeg vil jo helst have det ud.. men jeg er også realist eller mere korrekt anden halvdel smitter med sin overflod af udsagnsordet. Det har taget mig et HELT corona år, at ændre stavepladen i min hjernebark til, at formulere ordet grøntsagsret i stedet for kød, når jeg begynder at tænke i aftensmad allerede en time efter morgenmaden. Jeg er af den overbevisning, at spiser jeg en lille frikadelle engang i mellem, er der en masse substitutter jeg bliver fri for, at tage stilling til, B12-vitamin f.eks. Men det er et spørgsmål om tid, for der går oftere og oftere en uge imellem jeg får kød. Der står dog, at B12 er ret let optageligt i mælkeprodukter (ost, tjek).
Deler mange frokoster torskerogn med genbrugskatten, der meget hellere vil fråde i afpudset mørbrad. Han må virkelig synes han har trukket nitten ved, at blive adopteret af os. De fleste aftner skrider han, når vi spiser, gider ikke engang undersøge om jeg har glemt noget på køkkenbordet, for der lugter ikke af rå eller tilberedt kød nogen vegne.
Pist.. Fisk kan det overhovedet fås økologisk? Nåh, men det må jeg undersøge. Så på en bus forleden dag, at økologisk tandpasta kunne fås i mange varianter. Bare man kunne få den så den ligner den vi plejer. Det ville gøre alting så meget nemmere, for har jeg først lagt min vare ned til de andre i kurven, er jeg som en teenager fuldstændig ligeglad med hvad der kommer til, at stå på min bong. Altså jeg kigger da, når jeg kommer ud med missende øjne halvt mod solen og halvt i mangel af læsebrille. Men det er jo ikke fordi jeg ville gå ind igen, stille mig foran den voksende kø med den stressede ungarbejder klemt inde bag plastik skærmen og med hænderne i siden, sige meget højt og bestemt, “det er altså for dyrt, der er nogle af tingene jeg ikke vil have.”
Da det er ham, der handler, mig der kokkerere kræver det parallelle samarbejde ikke nødvendigvis enighed, kun logistik. Ved nye tiltag tværtimod må forståelse for hinandens bevæggrunde siges, at være et absolut minimum. Selvom det er min egen butik og vi har hver vores områder vi er enten bestyrer eller førstemand for, så kan det godt føles lidt grænseoverskridende, at skulle blande mig. Da overraskelser sjældent bliver taget godt imod, tænkte jeg, at jeg ville være i god tid med min lille plan. Så et sted i marts stillede jeg mig op på madkassen og annoncerede, at 2 maj i år var sidste gang, at jeg lavede retter med kød, der ikke var økologisk. Tænkte, da vi er lidt forbeholdne nogen af os… at hvis vi nu startede med de 4 benede først, kyllingen har vi næsten styr på, så var det ikke en kovending, der blev trukket ned over nogen over night. Tænk meget stram badehætte på ikke vådt nok hår. Vi kunne så også nå, at spise det ikke økomærkede i fryseren først, inden de gule mærker for alvor indtog skufferne, når nu frugthøsten fra sidste år var blendet til ske indførelse med hakkende tænder i februar til følge.
Mon ikke indkøberen kan leve med nogle ugers forkert udstigning fra alligevel alt for varm dyne for de 4 og 2-benedes skyld? Dem med hjerter bankende inde under det dampende skind. Ignorere de nervøse tics, når han står lænet ind over frysemontren, ved den blotte tanke om, at betale FULD pris for de færre kilogram vi allerede spiser!
Han har så længe jeg kan huske vundet med argumentet, hvis smagen ikke er bedre så… kunne de røde mærker ikke hamle op med den stadig øgede mængde af gule. Vi har været sammen i ja over halvdelen af mit liv, så nu må det være mine argumenter, der skal stå øverst på vinderskamlen. Næste gang jeg så står foran det grønne må jeg slet ikke tage “min” ynglings op, for ellers har den nye ikke en fair chance for, at blive integreret oppe i min hjernebak som noget jeg plejer.
Vi må lige have en undtagelsesregel:
Hvis økologika persilla er slatten så tager jeg altså hende fra du ved … før.
Alle har vi vores hvorfor og hvorfor ikke. Vi har en tradition i disse år, der går ud på, at lørdag aften hvis vi er hjemme skal vi se mærkelige film. I den sidste time knaser vi os igennem 2 store hjemmepoppede skåle, med alle gamle plomber i overhængende fare. Det er oftest den bebrillede som kommer med forslag, (vi lader som om vi overvejer), og anden halvdel stikker næsen i pc sporet og bliver lige akkurat honoreret for sin kunnen af den unge film entusiast. Den anden dag kom hans far med et bud. Et spritnyt fransk drama fra 2019 fundet som et lån på bib`en, han havde faktisk allerede bestilt den. Den blev med det samme afvist, for lige den instruktør var flyttet til et andet land for mange år siden, p.g.a. virkelige tunge anklager om misbrug af magt i den værste METOO ånd.
Det respektere jeg fuldt ud, men lige på tungespidsen lå, hvad med den ko du har guffet fra Mc D. for 3 dage siden? Den, jeg uden du ved det betragter som det påskeæg, jeg tolker, du er for stor til nu uden din adspurgte accept. Hvis papir jeg fandt stoppet ind i et gemme på dit værelse, som en kær og elsket skat. Som ville der, hvis du ønskede det nok ligesom i Jack og bønnestagen, vokse et træ op igennem din topmadras og vippe genbrugskatten ned fra hovedpuden i sit forsøg på, at at nå loftet med papæsker med big mac menu på den ene gren og mcflurrys med smarties på en anden. Skraldet, som ellers ville være blevet fundet i 2029 ved et overraskelsesangreb fra en hidtil ukendt fossil af en tv-vært for hans Gen(eration) Z, som forsøgte sig med en genoplivning af “skjult kamera” programmer på sin egen YouTubekanal. Jeg gjorde det ikke, for det kan jeg sgu ikke være bekendt, især hvis vi lige husker, at jeg jo så skide nødig vil svigte min gode ven, persillen til højre.
Money, money, money
Jeg har råd, jeg er ikke Goldielocks som lever på SU og en corona lukket skobutik. Min konto bugner trods covid 19, for jeg har og dette er sagt med nedslået blik, IKKE støttet mine lokale takeaway muligheder (altså ud over “påskeægget”🍔🍟🥤 til begge børn), eller bestilt nyt tøj over nettet. Jeg har bare vendt det om på den anden side og brugt det igen.😉Nej, helt ærligt har jeg da tastet mit kontokortnummer ikke som udenadslære men helt sikkert til 18-årigs manglende begejstring, for der vil være flere eksperimenter i køkkenet, i vente for ham. Blev fristet og købte en roll on, hvor der stod; organic, no perfume, intensive care and protection. Sagde jeg, den var stemplet med det lille Vegan mærke og et andet som selv min læsebrille nægtede, at afsløre hvad betød. Jeg ved ikke om vi har et forstørrelsesglas et sted, det er jo trods alt nu året 2021 vi taler om, ikke i fremtiden 2029. 5 minutter efter jeg havde påsmurt mine intetanende armhuller stadset, så jeg mig i spejlet. ILDRØDE VAR DE, seriøst! Så meget for aloe vera!
Vidste du det?
- Jeg vidste ikke, at er Ø-mærket rødt betyder det, at varen er produceret i DK.
- Jeg vidste ikke, at er det grønt er varen produceret i Europa.
- Jeg vidste egentlig godt, at har landmanden dyr skal de have mulighed for daglig motion og friskluft. De skal have ordentlige staldforhold og mulighed for hvile. Alt sammen noget jeg bliver nød til, at have tillid til RENT FAKTISK PASSER.
- Jeg vidste egentlig også, at den økologiske landmand ikke må bruge pesticider til, at bekæmpe ukrudt med, eller kemikalier for at få afgrøderne til, at vokse hurtigere.
- Jeg vidste faktisk ikke, men det burde være logik for snart 50-årig, at økologiske produkter heller ikke må tilføjes kunstige aromaer, og langt færre tilsætningsstoffer er tilladt end i de “almindelige”.
For en, der er så meget mod indtagelse af en hver form for kemi, er det faktisk utroligt jeg ikke har kæmpet mere på hjemmefronten før nu. Det har dog også skyldes netop det. Som en anden Modesty Blaise (tegneserie tjek hende ud, hun var min Anders and) skulle jeg slås med blottede nervetråde mod argumenter, som har føltes som uindtagelige højborge, der krævede klatreudstyr man selvfølgelig nu som 49-årig kan købe alle steder online. Jeg er ALTID hende, der vil noget de andre indtil nu IKKE vil, først. Det er ligesom at cykle i modvind, med bortennisbolde store hagl i ansigtet op af Tour De France` s højeste tinde i hudløsgivende G-streng og uden bh under den iskolde og drivvåde cykeltrøje. Som, at bede de allernærmeste familiemedlemmer om, at holde op med at ryge ens første-og nyfødte (deres første barnebarn) ind i det lille ansigt, i dets eget hjem for 23 år siden. En ørefigen dengang af en verbal personlig fornærmelse, som i dag ville svare til hvis jeg i morgen forførte en andens dreng på 18 somre, og insisterede på, at føde hans barn i januar 2022. Nu, så sikkert ikke mere muligt i de tomme æggebakkers navn. Bork, bork så er påsken forbi men er hagl, blæst og snot i 11-taller?
Så hvad nu!
Det er kun en beslutning væk.
Tjek ved økonomi
Tjek ved hvorfor
Tjek ved tro
Tjek ved støtte
Tjek ved ok, hvis smagen ikke er mere end den samme.
Tjek ved, at jeg skal gå over til en anden hylde, i en større butik end NETTO. Hm .. må true anden halvdel sådan helt blidt med, at jeg vil bestille økologiske madvarer over nettet, medmindre selvfølgelig, at han vil spare “forsendelse”… Jeg er nemlig ikke billig i drift fordi jeg er “økonoma”, jeg kan bare virkelig ikke lide at handle, specielt ikke i centre. To minutter fra indgangen er jeg allerede mæt, overvældet af lyde, lugte, og andre menneskers sindsstemninger som min fastmonterede antenne ustandseligt drejer efter. Tænk scenen i filmen Stjernekrigen, hvor Luke Skywalker og Han Solo lige har befriet prinsesse Leia. Fanget i en gang skyder de for, at slippe væk fra stormtropperne et hul i væggen ned til noget, der viser sig at være en affaldskværn. Gyngende nede i det våde skrald begynder de enorme vægge pludselig stille og skæbnesvangert, at lukke sig tættere og tættere om dem. Jeg har så bare ikke nogen seje (dog ret frustrerede) gutter med lyssvær, at opleve det med! Eller mit hoved ombundet af fletninger, der ALDRIG går op eller sender snavsede tjavser ned af min kind for den sags skyld.
Tjek ved forståelsen og accepten af, at persillen efter skilsmissen altså ikke lader sine stilke blive bløde og smattede i trods, fordi jeg ikke mere holder den i mine hænder. Jeg vil dog stadig forbeholde mig den fulde ret til, at holde øje med om kasse”damen” nu lader mit nye bekendtskab kører ind i midterbanen for, på et split sekund og meget uretfærdigt, at blive halshugget uden rettergang. Eller om han eller hende respektfuld sætter den ud til side uden, at jeg behøver at bede om det. Dobbelt tjek.
Hvad er det for en lugt? Nåh.. det er jo mig!
Havde set på YouTube, at man kunne bruge kokosolie som creme. Der var dog ikke nogen, som sagde noget om, at når man har svedt, så lugter man som en harsk flødebolle.
Økologisk min bare r..
Jeg tror, jeg er allergisk over for mærker, hvor der står organic.
Knus fra
En wonnabe økomærket afslappet, jern indtagelse i form af Petroselinum* afhængig.
*Latin for persille