Sved af rørelse

Det er svensk miniserie.

Søg på dr.dk Bryllup, begravelse og dåb fra 2019. Vist dec. 2020 tror jeg.

Kan man “tillade” sig det? Tillade sig, at blive mor som 50-årig? Kan man sådan rigtig? Er det ikke kun noget, der sker “andre” steder, i blade, på YouTube, andre verdensdele, end her?

Da jeg i 1992 fandt ud af, at min kærestes far havde været 42(!) da hans sidstfødte kom til verden blev jeg en smule, nej det er en underdrivelse jeg var godt gammeldags skide forarget. Det kunne man da ikke. Det har flyttet sig må jeg sige. Pigen, der kom til verden er snart 36 år og hendes far? Tja han er stadig en blændende far med sine 77 år. For hvad er vigtigst, at være en far, ung men altid ude under bilen i den opvarmede garage eller midaldrende og tilstede. Jeg ville til en hver tid havde byttet for sådan en som hendes, der lavede pizza til sin svigerdatter første gang han mødte hende. Velkommen i familien. Sommeren, hvor EM i fodbold dominerede fjernsynsskærmene og lagde gaderne øde.

Se nu med. For scenen er sat. Den handler om mod, familie snærende bånd, forestillinger om hvad ens familie og venner kan rumme og glæden, når de alligevel uden forventning i øvrigt, hjerteligt og småbrokkende stiller op.

Undskyld

Den handler også om at sige undskyld. Eller mere præcist tage beslutningen om, at holde op med at sige undskyld. Undskylde for den man var, det man gjorde fordi man ikke vidste bedre, uden intention om at såre andre, men alligevel (desværre) endte med, at gøre det. (Nogle gange var det dog et skjult nag der måske huserede). Bange, styrret af principper, som var baseret på egne eller andres meninger/fordomme om hvad det er at give, modtage, blive taget for givet, flået, miste armen, skulderen og skulderbladet med.

Beslutte sig for, at stoppe med at undskylde for den man ønsker at være, og for den man ikke kan lade være med at være, fordi det er selve grundessensen af ens jeg, Selvet, det, der i psykologien referere til individets bevidste reflektive personlighed. Frit oversat betyder det vi er i konstant forandring cellemæssigt og tankemæssigt. Vi er altså uden indflydelse på, at vi bliver nød til at flytte os i tanker, i tid, det vil ske. Men hvor vi vil flytte os hen og hvordan, det er op til os selv.

Så hav tålmodighed med mig lidt endnu Goldielocks, da kufferten af gamle reaktionsmønstre stadig bumler efter mig på revne gummihjul, der med deres skingre lyd i de olietrængende hjullejer stadig insistere på tid. Tid til, at opmagasinerer dem på en ordentlig måde, før jeg kan slippe dem og de nye fuldt og helt (trekvart) overtage deres plads. Selv da, må jeg hellere advare om, bliver jeg ikke en modellerbar anden halvdel af et forældrepar, som er forventet at undskylde for den ene, den anden og mig selv med. Livet går fremad. Det er slut med at undskylde. Jeg er ikke en surdej, der kan klare det overnight, mere en vaniljeessens der bliver bedre jo længere du venter.

Bryllup

Svensk sommer, fluer i solstrejf, lyshårede manker, træmænd og koner.

Et knald, en kort affære.

Brudene danser, tøjet svinger, frisuren falder.

Ansigtet i skærmen, reflekterende overbid, øjnene undskyldningen ikke når.

Unge blomster der vies.

Ægtefolk der er, der var, der overvejer

Kjolen krænges, stiletten tabt,

Håndvasken bruges, hænderne knapt.

Dansen bliver vild, løssluppen, fri.

Dåserne køre væk, celledeling begynder.

Et møde i en skov, et nej, et ja.

Hænderne himmelråbende “beslutningen jeg skal tag!”

Begravelse

På skovstien hånd når hjerte.

Indbydelsen over dilden.

“Ikke min sag at bestemme, Din?”

Sangen akkompagneres af klaverspillende fingre.

En bror, præst med stor mund, og hjertet på plads,

Leveren fri, for meget? for fyldt?

Ja, det fra flasken i lommen, i skuffen, i skab,

støttet af gamlingen, det nu på sin plads?

Dine tæer krymper til barnesko, for intet synes mormoren hun ikke skal vide.

Hun presser den ene, hulker hos den anden, den tredje holder mund.

Først tager han faldet, så hun, vindeltrappen er lang.

For foden alle stimler sammen,

“hvad sker der for barnet?”

Munde er åbne, ører lukkede, næser rynkede, døden er her.

Kirken smukkere end lukket, fyldt af spraglet glas, træ og sten.

“… er her ikke mer`.”

Dåb

Sandheden må ud, undskyldninger slutte.

Nogen skal tilgive, andre skal tænke.

Utro er pjat, som dolkestød i centrum,

men er det ikke rigtigst at elske barnet?

Vigtigt, at se over næsetippen sin,

den tit meget være som forhindring i vejen.

De første skridt mod fonten slæbende lange, de næste korte

i evighed amen.

Uh… jeg holdt et par pauser i de 1½ time lange afsnit, for jeg har det svært med, når tråde skal redes ud og sandheder få lov at siges uden censur. Blikket mere og mere dugget, næsen tæt, så fingrene famler efter det i forvejen godt krøllede lommetørklæde og jeg hiver ud i blusen da armhulerne fugtes, da jeg damper som i et anfald overgangsalder. Engang hørt omtalt som en luner.

Der er også en sæson 2, ditto på kun 2 afsnit samme varighed. Sagde jeg, at det er Colin Nutley der står bag med sin kone Helena Bergström plus resultatet (en af brudene)?

De navne siger da ikke mig noget!

Jo de gør, for han stod bag filmene Englegård den første fra 1992 og hun havde den altoverskyggende hovedrolle.

Jeg elsker svensk, sproget fyldt af barnelige ord der skal dække alvorlige udtryk, deres måde at køre i byer på, at jeg kan side i deres biografer og vælge mellem, at forstå det meste af det tekstede eller lytte til det engelske oppe fra højtalerne. Fordi jeg har haft barnesomre i det land vil der altid lugte af skovhindbær, mine øjne se stengærder så langt øjet rækker og køer vil slikke næseboer først det ene så det andet. Jeg elsker Malmø og håber igen en dag komme på stamhotellet (været der 2 gange), 500 meter fra centralstationen. Gå ud timer efter bordbestilling og spise det samme sted iklædt i kulden benvarmere og regnbukser, lige meget, hver en skånskklingende sætning vil alligevel altid være forbundet med svensk sommer, fluer, kokasser og dugvåde morgener.

Knus og de hjerteligste hilsner

Lisser

Ps. Sæson 2 skulle være der også, men siden melder fejl. Hvilket er irriterende hvis det rent faktisk betyder, at de har fjernet siden/muligheden for overhovedet, at se sæson 2. Det kunne de godt skrive, dr! Det er sjusk. Tv4 og C More skulle kunne gøre det, ikke fordi jeg har nogle af dem.