Jægersoldat

Den gang nu og for altid.

En identitet, et liv altid i et indre beredskab og en trang til at prøve sig selv af til det yderste.

Du må ikke forvente latter, smilende mundviger (dine), for der er ikke skyggen af humor i hans kategoriske opremsning.

No bullshit

Det handler om fakta, om ordenlighed, mod, men også om et stort brændende og uudslukkeligt ønske om at gøre godt, hjælpe, uddanne andre, give videre og det helt nede på jorden. Det på en måde, så jeg mange gange under oplæsningen tænkte, og nikkede for mig selv foroverbøjet over madlavningen, at dette kunne jeg direkte tage og bruge i mit eget liv, i forhold til mine børn, mand, på arbejdet og nok så skide fornuftigt på mig selv. Lever jeg op til min egen variant af ordenlighed, skal jeg skrue på nogle af knapperne?

Jeg kunne lide at han gik op i at man, jeg, vi alle skal være ordentlige mennesker, over for andre, over for os selv, lige vand til min mølle, den drejer susende rundt, kan du hører vandet plaske?

A pro pos vand, der er sgu lidt James Bond over ham altså udover at han godt kan finde ud af børnedelen, for han er både til lands, til vands og i luften.

Nogle gange tangere det til pral, men jeg er kvinde, så jeg sukker bare henført.

Han er bare vildt sej

Han tager alt han gør og dem der er involveret “seriøst” alvorligt. Han viger ikke udenom, klarer ydmygelser og lærer (også andre), at ærlighed kan koste liv.

Jeg blev overrasket over, at det er det definitivt vigtigste, at have sit bagland i orden. For er det ikke det, kan det være mere fatalt end mangel på udstyr og præcision. Sikkerheden i at vide man er elsket og de (derhjemme) er afklaret med det man har gang i, kan gøre hele forskellen for hvordan man klarer strabadserne.

Måske vil jeg sætte mig ned, og se nogle af de udsendelser han har medvirket i nu, jeg er blevet lidt mere nysgerrig på ham. Jeg har faktisk været det mange år. Jeg kan endnu ikke lige sætte fingeren på, hvorfor jeg ikke insisterede på, at låne bogen når jeg nu kunne se den stå i min ene venindes reol. Måske jeg ikke var klar.

Klar til biografier.

Nu er jeg der, jeg ønsker at suge deres mod til mig, lade det gro i mig som en hårdfør blomst. En kaktus, en der ikke er så sart og som både kan holde dem der ikke vil mig på sikker afstand, og tiltrække dem der vil.

Jeg ønsker at holde deres nysgerrighed helt tæt, lade den smelte sammen med min i form af et ukuelig drive og tro på, at mine egne drømme også batter, at de er store, vigtige nok. At det er ok, at de kun er det for mig.

Du er blevet sat fri, du kan gå nu. Jeg vender frygteligt tilbage.

Din

Medsammensvorne