Fra andre, sig selv,

Betyder det noget, i virkeligheden?

Eller betyder det alt?

David Winkler en vandringsmand, som egentlig står utrolig stille, er lidt ligesom en lille rislende bæk, en mand som drømmer, drømme så virkelighedstro at han ikke tør andet end at tro på dem. Han mister mennesker, hans hjerte bliver knust, mest af “det” han inderligt og uden tøven tror på, at han må gøre. Hans irriterende accept af den kærlighed han mister. År går, mange, han ender bogstavelig talt på bunden før nye “drømme” endelig flår ham ud af hans puppe. Han tøver ikke, blotlægger sig selv ved sine handlinger. Hans tro på, at han må forhindre vigtige hjælpsomme mennesker`s endeligt.

Sne, fnug, smukke som kunstværker, umulige at fastholde, ligesom drømme.

En pige, som vil studere i “Camp Nowhere”, hans stædige insitsteren på, at overvintre i en skur koldere end det koldeste du kan forestille dig. De sidste barriere brydes ned og det er som om, at himlen åbner sig og sne flagrer mod den kolde jord og indenfor i glas og beholdere sværmer insekterne. Taknemmelighed, tilgivelse og åbne sind omkring ham, giver lov og til skynder ham til, at kæmpe for at træde ind i den variant af livet han så brændende ønsker sig. Så lidt, og så igen for ham noget nær umuligt.

Jeg sagde, at jeg bliver ved med at drømme den samme drøm

David W.

Husk! Jeg skrev noget nær, for han er så ubehjælpsom, sej på sådan en måde, at jeg mod enden følte en uendelig ømhed for ham, selvom jeg oprigtig talt synes han er et værre fjols. Jeg blev nød til at læse den færdig.

Så vil jeg anbefale den, hm … 446 sider, du skal værre tålmodig eller måske er dens ro, dig fra begyndelsen. Du får syd, nord, varme og kulde og ikke mindst; du vil bagefter lægge lidt mere mærke til naturens forunderlige verden, da bogens tilgang til visse emner minder meget om en biologitime på kinesisk fjernsyn uden undertekster. Jeg besluttede mig for, at jeg nød en andens nørderi og udtalte stædigt og tavst ord, der i længde og udtale var meget langt væk fra min hver dag. Man skal ikke på nogen måde tro, at fordi man ved hvad lårbenet hedder på latin (femur), så kan man altså ikke overfører den viden direkte til dyreriget. Det er et helt andet rige.

På grund af en lidt for kærlig sammenfletning imellem nogle muskler fra højre skulderblad til samme sides fingerspidser, havde jeg givet mig selv computer karantæne i 2 dage. Så går det lige pludselig hurtigt, at læse så tyk en bog, selvom jeg gik i seng samtidig med naboens børn eller ja det forestiller jeg mig. Min dreng på 16 år er over bevidst om, at man da først behøver at gå i seng og sove, den dag man skal op, og i SKOLE.

Jeg ved det …, men han er altså et hoved højere end mig.

hvad er din grund til at vælge en bog?

Seriøst; Anthony Doerr`s 2 bog “alt det lys vi ikke ser”, som er meget mere kendt end “Grace” og som er en pulitzer-prisvindende, international bestseller husker jeg som en mere interessant (nem) bog at læse/lytte til. Nogle gange er jeg helt ærlig i tvivl om hvor meget jeg bliver påvirket af, hvordan en bog er blevet reklameret for. For jeg greb jo først efter bogen jeg havde hørt mest om på boghylden dengang. Jeg læser i øjeblikket (med vilje), mest lidt ældre bøger, så jeg kan danne mig en mening uden om avisernes ofte kyniske ordblomster.

Jeg bliver lidt provokeret når dejlig mand eller svigerfar siger, “den skal du læse” og jeg så finder ud af, at de i første omgang har læst den fordi den har fået en pris. Hvad med alle dem der ikke har? Har de fået en ærlig chance?

Jeg kan godt finde på, at overgive mig til deres salgs snak, men det er nu mest for at få fred, blink, blink.

Kærligst

En med hang til flotte, sammensatte sætninger