Hvor høner gokker rundt og tronerne er besat af hoveder påsat fastelavns kattekongekroner.

Det var den berømte dråbe, føler mig behandlet som en undersåt, mindre værd end natpotte pis tømmeren.

Hm… jeg starter lige et andet sted.

4 ansættelsesforhold giver vel i princippet lige så mange arbejdsgivere, men der kan vise sig, at være langt flere i virkeligheden. For selvom en paraplyorganisation har èn overordnet, FORMANDEN, så er der også formændene/kvinderne for under afdelingerne derude i virkeligheden. De, der efter et stykke tid på posten, som en anden feteret sangstjerne ikke kan undsige sig afhængigheden af spotlyset og kræver deres plads hver undervisningsgang, de er der. Jeg kalder dem kongerne og dronningerne. De er startet fordi de ville gøre en forskel, så valgt mere eller mindre frivilligt til posten, ligesom kontaktpersonerne (i gymnastikforeningen). De fleste gør et uundværligt arbejde, men…

Nogle stiger det altså temmelig meget til hovedet. Med kronen på sned bryster de sig, så hane fjerene sender en støvsky ud fra dem og de gokker og galer som min nabos høns, der gokker efter èt skide lagt æg. Hele bakken! Fair nok, gok endelig væk.

2 af mine arbejdspladser er baseret på frivillige, men oh mand hvor de takler det forskelligt.

Nummer 1

Toppen støtter hvert et skridt i udviklingens tegn, da de for længst har forstået, at skal medlemmerne være tilfredse kunder i butikken forventes der noget begge veje fra. Nogle påtager sig så, at være kontaktpersoner underviser og toppen i mellem. De sørger for, at jeg bl.a. har underskrevet modtagelse af brik og nøgler, så jeg kan komme ind der hvor jeg har brug for. Ofte har de allerede næsen vejrende i retning af næste projekt hjælpsomhed, inden jeg har speedet op og forladt bygningen. Kommer de altid, føles det babysittende til det kærligt, kvalmende. De kan være yderst irriterende fordi de som uvorne unger synes, at fordi de bærer nogle madrasser for mig (hvilket jeg ikke har bedt om), så må de forstyrre min undervisning, når de synes jeg koordinerer for svært for dem. Skal de holde deres plads en lille smule over de andre skal jeg ikke få dem til, at snuble i balanceøvelserne, modtaget, det har jeg forstået. Jeg holder mit 3 øje vidtåbent.

Så er der prinsesserne, som aldrig hjælper til, men de kommer med noget andet. Jeg har lært, at ligesom ved børneundervisning skal de altid have opmærksomhed først. For ellers render de rastløse rundt og forstyrrer langt ind i undervisningen, (jeps det er 60+ vi snakker om.) Får de lov at gøre sig bemærket de første 2-5 minutter uden min indblanding kun blidt tilskyndet og tålmodigt afventende, så falder de lynhurtigt til ro. De har dog stadig mere energi end de fleste, og er jeg super træt ved jeg hvor de er, så er det bare et blik, en bemærkning så hjælper de glædeligt med, at løfte energien og humøret i rummet, fyrer op under hele flokken. De er afhængige af, at have en lille, let defineret rolle de kan hvile i. Det er som det skal være, på det tidspunkt snurrer alle tallerknerne alligevel rundt på pindende, de skal bare holdes i gang.

Jeg havde en masse fissefornem psykologi undervisning som afspændingspædagog studerende. Vi måtte af en eller anden årsag ikke kaldes os bevægelsespædagoger på min skole, hvilket i dumhed minder lidt om nogle af de fuldstændigt latterlige corona restriktioner. For er der noget jeg har undervist så er det da det, bevægelse. Vi skulle læse om Freud og Jung, hans discipel, jeg fattede en del, nok til at begynde at forstå hvad pokker mit ophav var for nogle, men det var jo ikke direkte anvendeligt til hverdagsbrug, dårligt nok læsbart. Vi havde også en fandens masse pædagogik hvor vi underviste hinanden, men der blev aldrig talt om, at finde din stemme og slet ikke at træne den til de mange timer, den skal kunne klare at snakke/råbe. Halløjsa mit nye bekendtskab, ondt i halsen. I stedet for alle de anatomi og fysiologitimer skulle vi som en sanger havde lært, at bruge vores mave til, at understøtte stemmen med. Alle de Enchinaforce flasker jeg havde sparet indkøbet af. Jeg kan stadig en masse latinske navne pokkers svære, at få flettet ind i en samtale i familiens skød. Hvor var læringen om, at forstå og læse stemninger? Hvor du bruger det du ser som inspiration, skruer energien op for få minutter senenere at skrue den ned, fordi du vender dig og læser noget andet. Det stod ingen steder. Musikforståelsen, som kan betyde alt hvis du forstå at se mulighederne, så pinligt nedprioriteret.

Nogle kalder dem også følelsesvampyrer, dryp, dryp..

Det skulle tage mig år før jeg fandt ud af, at hvad jeg troede alle kunne fornemme i rum med mennesker, havde jeg, fordi jeg var vokset op med 2 narcissister. Hvilket betyder at du fra meget lille af (før du kan huske tilbage til) udvikler en overordentlig stor stemningsantenne, som drejer rundt og rundt. Den er som en mikrochip indopereret i dit solar plexus, som med høj hastighed sender beskeder op til rundkørslen, venstre side af din hjerne (følelsessiden), med en afkørsel til hjertet på vejen. Alt sammen meget belejligt for narcissisten, da det de stortrives af er, at sætte dine følelser i spil, til du bliver i tvivl om du overhovedet har ret til dem i første omgang. Du kan være glad når de kommer og uforståelig ked af det når de går. Uden du har opdaget det har de, nogle gange på få minutter nuppet din glæde, de er nemlig selv hule som tomme toiletrullerør. Antennens drejen rundt stopper aldrig, for du vil gerne have deres “kærlighed”, hvilket kæver du konstant er en engel. Det selvom du ikke ved hvad du møder næste gang du er rum med dem, deres humør kan skifte på tiden det tager for dig at blinke. Taler de smiskende og kærligt må du ikke tro det kommer fra hjertet, det er kun fordi du skal gøre dem en tjeneste og hvis du ikke kan eller nægter, sviner de dig til op i dit åbne ansigt, men snedigt, så andre ikke ser, at de justerer på din mikrochip. Empati er kun noget de forventer af andre. Tag en teenager, en 4-årig i selvstændighedsalderen og en rigtig led stodder, gang med 4 og rør godt sammen. Skal det være i dyreverdenen; en kamæleon, høne, slange og en skorpion, bingo, du har en narcissist. Man siger, ” stik fingeren i jorden”, eller pegefingeren slikkes og holdes op mod vinden. Er du barn af narcissister har du permanent fingeren i jorden, begår du den naivitet at tage den op, må du holde den permanent våd. Du må ikke vende ryggen til, som i nogensinde. Det skulle jeg hilse og sige gør en til en heftig stemningsafkoder, meget anvendeligt som underviser men enormt mentalt krævende. Altid indeni på tåspidser jeg har kun hælene nede … hm.. det så nok, nej jeg kan ikke huske det.

Nummer 2 arbejdsplads

Man skulle ud fra deres patriarkalske måde at styre tingene på tro, de er meget ældre en arbejdsplads 1, som har næsten 50 år bag sig. I virkeligheden har de kun eksisteret 2 årtier. Her er det enevælde der gælder, når kongen har talt, så skal alle ind på række eller stå ret og jeg skal endelig ikke tro jeg er noget, fordi jeg er derude på gulvet. Tag ikke fejl, det er ham der har nøglen og han låser rummet op, efter jeg pænt har bedt om det hver gang… Nogle gange kan der bagved den skøre konge stå en Struense eller en med skørter.

Undskyld ….

Skulle lige brække mig i meterlange, lårbrede stråler i kaskader, højt op i luften som en gråmeleret gejser.

Den nyligt kronede konge, skriver i mailen sent lørdag eftermiddag, at jeg skal undervise mandag morgen inde. Det er ikke en forespørgsel. Det er en ordre.

Jeg kan tage at jeg skal ud af min komfortzone og bruge min søndag middag på, hvor der er allerflest mennesker, at få DEN stukket op i næsen, for den test jeg havde bestilt kan jeg jo ikke nå, at få resultatet af. Så for at undervise 1 time skal jeg bruge en halv time på, at stå i kø, det var solskin men.. Jeg har som regel ikke noget mod, at give mig og gøre noget andet end planlagt..

Nej

Det, der gør mig splitterravende tosset er, at jeg får mailen, der er blevet sendt til mine deltagere. EFTER de har modtaget den. Kongen og hans tro tjenere har altså aldrig haft nogen som helst intention om, at spørge mig, om jeg har truffet nogen aftale med holdet. Hvilket ville havde været det oplagte og høflige at gøre, da det er mig, der mangen en eftermiddag har en hals som råber, “møgko” ad mig, efter timer om formiddagen tilbragt ude i blæsten. Hvilket jeg ikke kan komme udenom, da undervisningen foregår i alle retninger til mere eller mindre døve øren, fordi vinde tager hvert lille ord fra mine læber og forvrænger, dæmper og sender dem højt til vejrs som en ballon, lige just sluppet fra en lille buttet barnehånd. Det er dog det hele værd, når jeg så tydeligt kan se se alle inklusiv mig selv blive høje af luften, samværet i bevægelserne. Alles smil når øjnene.

Det føles som om nogen har trukket en alt for stram speedo badehætte ned over mit knastørre hår.

Olm tyr

Jeg har ikke ændret noget og derfor har tanken slet ikke strejfet mig, at kontakte kongen og sige hvad! At jeg fortsætter som vi har kørt i flere måneder nu, UDE. Der er 3 gange tilbage af sæsonen og hvis vi skal ind, skal dem der ikke har 2 stik presset i bund i skulderen endnu, altså stå med en gyldig test ved hver undervisnings gang. Det er efter min bedste overbevisning unødvendig meget gene. Da min test også skulle dække onsdag til kl. 11 kunne jeg altså ikke tage kviktesten kl. 9 om morgenen (søndag) hvor der ingen mennesker ville være… var ellers oppe.. rasende du ved..

Og nu er det så jeg spørger, hvis jeg havde været et y-kromosom rigere havde han så ringet mig op, før de tog en beslutning og meldte det ud til mine deltagere?

Her er det så jeg tænker, at ja det tror jeg faktisk. Det er indirekte strukturel undertrykkelse, ja det er. For han har nemlig regnet med, at jeg bare ville æde den som en sød lille engel og sige “yes sir.” “Right away sir.” Men der har han lige forregnet sig for natten mellem den 2 og 3 maj gik jeg fra 49 til 50 år og nu er jeg nok mest hun djævel ikke, at forveksle med den tasmaniske.

Kunne mærke det! Dampen ud af mine behårede næsebor som varme, der tiltog til min pc blev voldsomt overfaldet af fingre, der slog på tasterne, ikke noget pilleri her. Han havde fandeme ikke fortjent et ansigt til ansigt konfrontation. Ikke fordi jeg klar til sådan noget alligevel… Jeg var møg civiliseret, for jeg er jo stadig kvinde, selvom jeg ikke bløder mere, havde jeg været mand, kunne jeg sikkert tillade mig et andet ordforråd. Nåh, nej det havde jeg jo slet ikke behøvet…

Undskyldte han?

Ha, hvad tror du?

Næ, han bortforklarede.

I coronas navn kan alt puffes ind under måtten, angsten, selv almindelig høflighed og manglen på KOMMUNIKATION. Skrev derfor anden mail. Måtte forklare ham, at han ikke er den eneste (arbejdsgiver) i mit liv… Og at de en anden gang bedes huske på det!

Tror du det hjalp?

Niks

For mandag morgen stod han over for de 7, der var mødt op, og prøvede at smøre den af på mig. Indvendigt prustende 😤og med stor morderisk lyst til, at halshugge ham gik jeg midt i hans snak, hvilket slet ikke er mig. Men jeg havde opdaget et problem og hvis han skulle kunne komme hjem med hoved blev jeg nød til, at foretage mig noget praktisk. Glemte alt om mundbind og gik igennem den meget store hal. Ude i bilen, greb jeg min cd nødreserve i handskerummet, er vel praktisk anlagt! Den nye mobil jeg har købt i februar passede ikke med sit skide rektangel formede stik til deres gamle anlægs🤬 runde, og min IPAD jeg plejede at bruge før corona havde jeg ikke med. For hede hule helvede.

Inden jeg startede ude undervisningen var jeg af en dronning blevet beordret ud, at købe en højtaler, lad os kalde den Megaboom. Hvis dronningen ikke har musik til arbejdet får hun nervøse trækninger. Dengang i februar havde IPADEN villigt hjemme i stuen hentet appen Megaboom, men da det kom til, at kommunikere var der kun et sort hul, radiostilhed. Suk forfra.. Der kom bestilling af IPHONE ind i billedet. Da kongens 2 hold (arbejdsplads/giver nr. 2) skulle starte ude, skulle de ikke bydes deres oprindelige, tidelige tider næh, nej. Jeg blev meget bestemt bedt om, at gøre det på et senere tidspunkt. Det betød at jeg pænt måtte bede deltagerne på et andet hold (arbejdsplads/giver nr. 1) om de ville bytte tid. Det var de heldigvis villige til.

Nu skulle jeg så hu hej vilde dyr flytte alle tilbage igen. Indenfor og til noget der lignede oprindelige tider. Dem, der villigt havde stået ude “tidligt” kl. 9 i al slags vejr var blevet meget glade for det. Så glade, at de ikke ville rykke tilbage til den sene tid. Så måtte vi starte endnu tidligere kl. 8:20.

Nu bliver jeg sikkert nød til, at gå ud at købe stikket selv, for den høne/konge tror jeg lige jeg skal holde mig fra, indtil jeg er kommet helt ned.. Anden halvdel har ret i, at “æble” produkter kan være noget være lort, da de er produceret så det bliver så besværligt som muligt, at få dem til at samarbejde med andre lignende produkter. Ja, jeg købte en IPHONE, men det var fordi den gamle var Goldielocks alias den fraflyttedes gamle og jeg tænkte, at så er det nok meget nemmere at sætte sig ind i en ny.

Ha, ha, grin bare for hvem var det, der havde gjort den bruger venlig fra start af? Ikke mig vel! Så nu skulle jeg virkelig pinligt google, “hvordan sætter jeg et simkort i min nye IPHONE SE årgang 2021? Det bedste ved google er, at der så mange venlige sjæle, som har gjort sig den ulejlighed, at lave en video om lige hvad du måtte have brug for at vide. Det helt uden at bebrejde dig, at du først gør det nu. Ville også være så totalt spild af tid, da jeg er ret god til at gøre det selv. Nå, men nu er min telefon med cover, hvid, så den er let at se i taskers sorte dyb og allerede så fyldt op, at jeg er glad for, at jeg insisterede på mere plads, da vi sad og bestilte den.

Nu står jeg jo her ved en skille vej, kan jeg hugge en hæl på arbejdsplads/giver nr. 2 og fyre mig selv for nu 2 hold og sige ja til hvad der nu kunne byde sig? Jeg er jo ikke af den gamle skole næ, nej tænk før Jesus, Abraham og alle de der forhistoriske fyre. At sige bare et hold op er lige så skrækfremkaldende som, hvis du nu forestiller dig et bungy jump og en spring med faldskærm ikke tandem på samme dag efter stor brunch med varme rejer med mistænkelig lugt… Det bliver ulækkert.

Jeg kan mærke puffet fra den der vognstang, står helt ude på planken på det alleryderste af mine tæer af det, der var, 2 minutter i det der vil komme. Det er det covid har efterladt, iøjnefaldende brødkrummer, som i selvlysende neon bogstav for bogstav viser grelle forskelle. På hvem der støtter og dem, som i angstens navn kun tænker på deres eget 70-årige jeg, som tror de har patent på, at vide hvordan andre på samme alder vil have det. Det vil jo være det samme som at sige, jeg elsker katte, eksperimenter i køkkenet og at skrive og så tro alle andre kvinder på 50 synes det samme. Vi har nok den dårlige søvn til fælles men det er ikke engang sikkert at de kan lide dyr og slet ikke bo med dem, fuldt forståeligt, de kan være virkelig irriterende.. Jeg har tænkt mit når andre fik efternølere, men helt ærligt hvad er egentlig forskellen på det, en kat og en motorcykel? Ønsker vi ikke bare at holde fast i, at vi stadig har drømme og behov for, at nogen mjarver højlydt hver gang vi går på toilettet med lukket dør?

Kommer jeg måske med, når du graver et hul oppe ved brombærrene?

Midaldrende x-kromosom befængt

Nåh.. men nu skal jeg se kongen igen i morgen og han har bare, at blive 10 meter fra mig for mine fløjlshandsker har jeg forlagt og jeg har ikke tænkt mig, at lede efter dem. Er ikke helt der, hvor jeg kan smile sødt og hvinende falsk endnu (tænk candyfloss i TIVOLI og kridt med sten lodret ned ad en tavle). Jeg vil gerne beholde fornemmelsen, huske vreden, når han næste gang er nedladende, når nogen næste gang er nedladende.

Gå hjem

Gå lige hjem

Til fu… start og jeg har købt ejendomme på alle de dyre grunde ….

Hvad kan sætte dit pi… i kog?

Kan du også blive mundlam og først bagefter tænke, “hov det var da…”

Knus

Lisser

Nu knap så meget furie.

Han kom slet ikke, måske han kunne fornemme hende, furien på afstand, klog beslutning. Så bliver jeg.

Hvis nu kongen havde bøjet sig så, hans rustne krone faldt til jorden og sagt, “det var sgu ikke særlig smart, jeg skulle selvfølgelig havde kontaktet dig som den første”, så havde jeg tilgivet ham lige med det samme. Alle skal have lov at være et fjols og lave fejl.

Nåh, men jeg skal selv oppe mig, lave nye lister for 2 mødegange og bruge tid til, at hakke dem af og tjekke coronapas. Jeg hader så meget, at være en der tjekker, bruge kostbar tid med brillen klemmende over næseryggen for hvad gør jeg, hvis der er en, der ikke er i orden? Det står ikke i min ansættelseskontrakt, at jeg skal smide en deltager hjem! Jeg gør det ikke. Det er ikke mig.

Der mødte nogle nye op, indenfor, det var så rart at se dem og ja så får de også noget for pengene. Det var mindre rart hvor tydeligt det var, at visse kroppe havde formuldet sig og mit hår klæbede til min nakke under mikrofonens bøjle, det føltes meget begrænsende. Ude i det fri kunne jeg trække vejret som jeg ville, for der lød det ikke som en mellemting af en stønner og en storm der blæser op til kuling.

Han havde fandens også ret i, at nogle ville få glæde af at vi kom ind, men intimiteten er væk, nu står de igen alt for langt væk, og jeg kan kun være på en side af tennisnettet ligesom. Men de var glade, nu håber jeg bare, jeg ikke var for streng over for dem, der har ligget i dvale…

Hov!

Er lige blevet ringet op af narcissistisk ophav som “glemte” min fødselsdag, det var jo også bare 50 år, men som sjovt nok forventer, at jeg holder hendes som jeg plejer 3 uger efter, med indlagt fragt. Hver vej…

Ja, jeg ved det skulle havde ladet være med, at tilbyde det den gang i 2015, men det ville du også havde gjort, hvis du havde været tvangsindlagt til hendes boller og lagkage med mellem lægningspapir. Man kan kun klare så meget og narcissister har ingen, ingen humoristisk sans.