Ikke at skrive, er som at hive efter vejret i tynd luft, en længsel i min mave når jeg ikke har prioriteret markøren i at skifte linje igen og igen. Den vil hvis overhørt, på grund af besøg dagen før, beordre mig til tasterne så løbeturens indtørrede sved får mulighed for at give mig pletter. Røde, kløende, plamager fordi min hud er blevet overfølsom overfor den tiloversblevne salt efter fugten som forlængst er fordampet.

Rejser mig, krænger som en anden akrobat mig ud af trikot og lader lokker falde frit i alle sove/opsatte/bolle/løbe/hjelmundertrykkede retninger.

Hvis du kan lade være så gør det, lad vær

Iben Mondrup forfatter til bl. a. “Godhavn” om skrivningens slaveri.

Skrive er en master der står med sin høje hat

Stokken slår taktfast i gulvet, ikke bum, bum, nej SKRIV, SKRIV

Så skriv dog for fanden.

Ideer flagrer rundt i mit hoved, efterladende små hvide, afrevne papir kvadratter rundt overalt i sirlig orden for mig, bunker af rod for mand.

Ordene venter utålmodigt på læsebrillens gennemsigtighed i skildpadde skjold “look a like” stellet fra NETTO.

Øjnene der stirre uden om pletterne, der med deres perfekte aftryk af pølsefingre ville afsløre mig som skyldig, ikke mistænkt.

Skriblerier der er omgivet af gamle indtørrede busemænd, skæl, hår fra kat og noget det kunne ligne krummer. Ord som ingen mening giver, hurtigt kradset ned på en bagside fra den fraflyttedes sidste eksamensopgave. Emnet; sportstøj reklame, for hvad “nogle” ville kalde hvinende dyre svedartikler.

Skriften barnlig, en opgivet skråskrift, en hældning uden grund.

Overspring i overspringningens navn

Jeg smyger mig udenom, skrivningen, som katten fra sommer klistrede hedebølgehænder. Ser videoer på youtube om alt fra råd om hvalpekøb, til unge kvinder i frivillig eksil bosat i Norges vildmark og nyder en madblogger, der snakker engelsk med tyrkisk accent.

Lytter til podcast om angst i kendte mønsterbrydere.

Cirkler om hende Hanne, min elskede Hanne lutter taster, adgangskode og gem.

Havregrød opsamlende skæver jeg i retning af hende i genopladningstikket på den lyserøde og guld marmorerede æske.

Dansende om mit eget skriv, pligtfølelsen jeg prøver at manipulere mig udenom via læsning af artikler i bladet Psykologi, med tilbageblivende aftryk fra et toiletbræt, der langsomt køles af.

Sætninger flyver rundt som usynlige tegneseriesommerfugle i cirkel over mit hoved, som genbrugskatten i spring, med tilbagetrukne kløer op ad mit ben. Jeg soler mig i at han sider på vagt, udelukket foran en dør der tilbageholder lugtenes magt.

Projekter

1 En dreng + straf=forsøgskanin. Bliver den en voksenbog, Young adult?

2 Bogen om opvarmning en underholdende bibel uden Jesus, og Maria.

3 Bloggen som skriver sig selv.

4 Plus alt det løse.

Oveni en savlende længsel efter at blive bekræftet som hende i midten, der hvor mit mod puffer genertheden af helvede til og gåsehuden går som svale bølger over min hud, som ligner et barns leg med blå kuglepen, jeg er en ny verden.

Iføre højre hånd handske da forholdet til vegansk inspireret kogekunst og rivejern er en balancekunst jeg endnu ikke mestre, til andet end at udtale “ja jeg kunne altså ikke finde hudresten!”

Er det så stadig vegansk?

Siddende i aftenskumringen ude på terrassen ser jeg over paddestellet i retning af på knæ liggende mand, som kradser flise mellemrum med lille redskab. Jeg beder ham pænt om at bruge den lydløse af slagsen eller i det mindste bruge en lyddæmper. Mine fingerspidser hviler fnuglet på Hannes… taster. Muligheden for gennemskrivning af tekst kræver kun at jeg tør trykke på stifinder ikonet nederst på skærmen. Tøver.

Vil du ikke indkøbe vodka?

HØJT til flisemellemrumskradseren

Jeg får nemlig den mest uopsættelige lyst til at sætte vaniljeekstrakt over…. har dog hverken vodka eller 6 vaniljestænger.

Min fantasi kimer indebrændt med den allestedsnærværende klokke. Som svigter jeg selve moder fåret i mig selv. Forstummer min brægen. Frustrerede udråb til uskyldige lam, kan forekomme.

Grundtvig højskole venter i Hillerød

Tasken er proppet fuld af unødvendig gejl, google maps som app, måske kommer den til kort, dog er kladden fra krak skrevet med STORT hvis nu og såfremt det hele bliver lort.

Kørsel til steder udenfor mit gevir synes trælse og forstyrre min hang til det vante. Det bedste, det forudsigeligt bekendte hvor Hviden med sit blå betræk finder hen helt af sig selv, jeg er bare med som en røv i et sæde.

Befaler flisemanden at tage sig godt af Winnie, ikke en lyshåret skønhed, men en øl “duftende” masse, som under køleskabets tredje hylde får enzymer til at udvikles og siderne i skålen til at størkne og danse.

Knus fra

Oversprings nyttelederen

Dette indlæg skulle havde omhandlet de udfordringer vi hver især kan have med diverse luft og lugt udslip. Den kommer på et tidspunkt, jeg trængte lige til noget luft…