Det er forfatteren selv, Lotus, der lægger stemme til. Indspilningen jeg har lånt på biblioteket var fyldt af knas og afbrudte sætninger men …

Mor for sin mor, deraf bogtitlen

Hemmeligheder

Selvom hun fortæller sin historie ret nøgternt så bliver man, jeg grebet, holdt fast, drevet frem til 3 sidste ord på cd`en.

Den første del af bogen bruger hun til at fortælle hvordan hun har oplevet årene fra hun er ca. 5 år til farens død. sandheden som hun så, oplevede og observerede den. Hendes sandhed, fuldt indforstået med, at det ikke er hverken hendes mors eller afdøde fars, kun hendes.

Kom lige med ud i køkkenet, vi skal holde møde

Lotus Turèll 5 år til sine forældre

Hun var altså tidligt opmærksom på, at noget ikke var godt. Når hun var i veninders hjem var der tydeligt en anden fokus på børn, deres gøren og laden, deres behov. Hjemme hos hende var hendes opgave, at hjælpe sin far med at skjule hans misbrug. Troede moren på farens udsagn om, at nu stod den på “lyse” øl, så var der “husfred” så længe.

Substitutter

Pr. refleks ved hun meget tidligt, at “det” hun ikke får hjemme af tryghed, at nogle tager sig af hende som en selvfølgelighed, det skal hun finde andre steder. Gudskelov findes disse mennesker, som rummer andre menneskers svigtede børn og giver dem et fundament de kan stå på, og tør udvikle sig ud fra. Troen på, at være elsket for bare at være sig selv, skal børn helst skal se som det naturligste i verden. Det er forældres fornemmeste opgave, for at være med til at sikre, deres børn kan blive velfungerende voksne mennesker.

Desværre ikke for alle

Børn af misbrugere skal kæmpe hårdt for, at finde selvværd i sig selv som voksne, for det vil modarbejdes af angsten for og modvilligheden mod, at blive voksen og turde have tillid til, at andre vil èn det udelukkende godt, at der ikke er nogen skjult. Det kan provokere den indre store angst for, om man nu vil være lige som “dem”, over for sit eget barn.

Først sent i tyverne får hun øjnene op for, at hendes far var alkoholiker, han kunne jo klare et job! Hun søger hjælp og støtte hos bl. a. forskellige psykologer for, at få en bedre forståelse af sine reaktions mønstre.

Senfølger

I den sidste del af bogen gør hun virkelig noget ud af, udfra spørgsmål hun selv har fået, at fortælle om “fænomenets” senfølger. Hun henvender sig især til andre børn af alkoholiske forældre og deres ofte uvidende kærester, og ægtefæller. Hvorfor hun reagere som hun gør i visse situationer og hvad man som partner kan gøre for at støtte, blandt andet LYTTE, også selvom man ikke forstår situationen helt.

For at komme fri af fortidens hemmeligholdelse er det vigtigste, at åbne op og lære vigtigheden af, at tage sig af sig selv først. Spørge andre, “hvordan oplever du denne situation”? Holde svaret op imod sin egen forståelse af oplevelsen. Måske finde ud af, at man slet ikke behøver at dukke sig, for tvivle eller have lyst til at flygte. Mere. Det var dengang. Nu er nu. Noget andet.

Læs den, bliv via denne blide person klogere, grib i dine egne reaktioner. Er de “sunde”, realistiske, spørg…

Har du selv været forælder for din mor eller far, er du det lige nu, hvor går du til? Hvad skal du acceptere?

Hvornår skal du stille dig op med hænderne i siden, sort blik, sammentrukket øjenbryn og sige, NU STOPPER DET!

Knus fra

Lyttebogs superbrugeren

Skriv en kommentar