at holde fast i troen på, at noget jeg ikke gør eller gør på en anden måde vil nytte noget i det store miljø/klima/ressource regnskab. Jeg prøver alligevel på alle mulige, måske for andre, mest latterlige måder, for i sidste ende handler det ligesom afstanden mellem mennesker i en coronatid, om hvad der føles rigtigt inden i mig.

Hvad er rigtigt for dig?

Hørt omme fra bagsædet på vej hjem.

Jamen, det er da de store virksomheder, der skal ændre adfærd.

Ja, men er det ikke en superbelejlig tanke!

Så kan jeg nemlig fortsætte på den måde jeg plejer.

Er der ikke vaner vi kunne vænne os af med som efter nogle dage, uger, måneder ikke ville være noget vi tænkte over eller savnede mere?

Hvis jeg nu brugte en bagemåtte i silikone, der kan vaskes, så kunne jeg jo lade rullerne med bagepapir ligge i butikkerne. Tror jeg kan bruge en på en måned til 1½. Så havde jeg også mindre til skraldespanden. “Ja,” siger anden halvdel så, “men der går jo vand og sæbe til!” Førstnævnte en ressource og sæben? Naturen har vel ikke brug for at blive skrubbet, eller! Den skulle vel, ligesom ovnen, være selvrensende! Så er der dagen jeg smider måtten ud, den vil jo aldrig formulde allerhøjst revne. Og kan man så putte den i plastik containeren eller skal den i småt brandbart? Skulle jeg hellere gå til en psykolog eller se mine veninder mere og på den måde undgå det meditative i, at rive et (mest 2) stykker bagepapir af pr ovn optænding?

Der er hele tiden den opvejning. For hvis jeg tager bilen, nu tager jeg den helt ud ik … Så bruger jeg benzin og udstødningen er jo ikke ligefrem noget jeg selv kunne tænke mig op i næsen.

Jeg ser skrald hænge på buske og træer som stedsegrøn julepynt og håber, at mine ufødte børnebørn ikke render rundt i skrald til knæene som teenagere?

I corona`ens navn har jeg sat dagligvareindkøbsture frekvensen ned. Beholder nu åbenlyst for afkom gaveposer for, at genbruge dem igen og igen, for hvorfor købe nye, når de andre stadigvæk klarer jobbet? Nemlig at være ansigtet ud af, der skjuler godter man ikke gider og pakke ind, inden i.

Jeg pudser mere og mere næse i gamle T-shirts rektangel udklip, der alligevel skulle kasseres fordi de hørmer under armene ved næse ned stukket. Der var da engang hvor de stak hvide op af fint klædte mænds brystlommer eller lå indtørrede, knap gråblå identificerbare i alles lommer. Når så sæsonen fik en til, at gribe ud efter den tøjgenstand igen, kunne den stå selv i de sjoveste former.

Det her handler jo ikke om køkkenruller, lommeletter eller bagepapir, jeg siger bare det er svært og gennemskue hvad der er det mest langsigtede at gøre. Hvilke ændringer kan bedst betale sig (fra i går) for, at slide mindst på jorden og bade i dens ressourcer?

Der er vel egentlig ikke noget i vejen med, at bruge de grønne grøntsagsposer til mit sved stinkende arbejdstøj på vej hjem fra arbejde fredag, inden de ligger weekenden over i vasken og bliver fyldt med grønt.

Eller …

Er der nogen regel om, at når nu bebrillede så massivt støtter magnum is bægre indkøb, at jeg så ikke bagefter må genbruge dem til mine mandag til fredag hjemmebryggede blandinger af mysli? Stablet og parat i skabet til, når jeg ikke orker eller har tid til havregrødskogning plus efterfølgende forhadte opvask. Både vand, sæbe og bandeord bliver sparet her. Jeg kan ikke lide når havregryn blandes med vådt, står natten over og alt smager uden nuance og ligner papmacheklister fra folkeskolens formningstimer. Det er kun lasagner, dej til diverse og gryderetter, det, virkelig gør noget for.

Hvad rester også kan bruges til….

Har du en rest Kartoffelmos? Eller hvad nogle kogte kartofler? Mos dem (evt. med lidt smør) med en gaffel og lav disse. Nøj, de er vanedannende. Skriv hvis du er interesseret i opskriften, så kommer den med næste gang.

Nu ved jeg godt det lige har været jul, men altså hvis du kan lide, tåle ris a la manden så få neglet resten i skålen, i år, helst med noget kirsebærsovs (også virkelig godt uden.) Frys i små beholdere og tø op engang imellem enten til en lille dessert eller og det her er det bedste. Spiser du for eksempel skyr, græsk yoghurt eller andet neutralt mælkeprodukt til morgenmad, så bland en teskefuld (så du har sikkert til mange dage) rest ris a la mande i. Det smager sind sygt godt. Der er sikkert lidt vand ved, det hælder du bare ud.

Husk! har du en rest flødeskum kan den fryses. Måske skal den bare røres lidt når optøet. Piskefløde er dyrt, men ved juletid kan du få en kvart til 2 kroner! Hænger du med enden i vejret ved nattetide over containerens kant kan du få dem gratis. For jeg vil vædde med der ligger minimum 20 dernede. Jeg lavede is (også med kirsebærsovs og store chokolade stykker. Overhældte ved servering med hjemmelavede karameller. Jeps, også af piskefløde, anden halvdels undgå madspild gen havde slet ikke kunnet stå imod. Karamellerne smagte godt men da de vedblev med, at være lidt for bløde, tænkte jeg, varmer da bare nogle af dem op igen. Afsluttede med nogle optøede brombær fra sidste sommer.

Salling, Vores is, Præmier, Carte`dOr gå hjem, det var himmerige i mundfulde. Bebrillet fødselar ville hellere have Vores is, fair nok, så har jeg en rest is til næste gang jeg får gæster. Regner med han får øjnene mere op for mad, hvor han rent faktisk vil kunne genkende indholdet på ingredienslisten, hvis den blev stillet foran ham. Stille spørgsmålstegn ved, hvorfor han ikke sætter spørgsmålstegn ved præfabrikeret mad, dets korte mæthedsfornemmelse som sjældent har set noget, der bare ligner gode råvarer og kærlig omrøring i timevis. Meen vi kan jo lide det, de smage, vi er trygge ved og kan stole på…

Lydfætter

Nogen er brudt ind i skabet i ny Måløv hal og stjålet min mikrofon! Stort suk. Jeg mener, hvis de vidste hvor meget jeg har været i nærkontakt med det mundstykke. De kunne sgu lige så godt bytte bolsje med en covid inficeret, men det må de om… Nu ligger min gamle ven sikkert i en eller busk og svinger om kap med et blåt mundbind. Jeg havde ringet til en kontakt for om han kunne skaffe mig en ny. Lad os kalde ham Lydfætter for han minder faktisk lidt om fætter Højben, ikke fordi jeg har læst så meget Anders And eller måske er han snarere en blanding af ham og Georg Gearløs.

Jeg havde kigget lidt forbeholden ud af mit stuevindue, da han ind i mit højre øre sagde, “jeg kan komme forbi hallen med en i morgen”. I morgen, seriøst, tager han pi… på mig. Svarede, “at jeg var vant til at vente i MÅNEDER,” kommunalt du ved. “Så han kunne bare komme torsdag næste uge.” Tirsdag ligger der en låne mikrofon, godt nok med et headsæt, der ville passe bedre på en stor fyr med enorme øre, men lad det nu ligge. Den fungere. Torsdag, 2 dage efter, låser jeg den lille låge op ind til anlægget og ser ind i brystkasse med hænder, der fumler med noget. En stemme kommer der indefra, “er det dig, der er Lisser?”

Skal lige til at nikke inden jeg kommer i tanke om, at det kan han jo ikke se. “Ja.” Et hoved dykker ned og og vi får øjenkontakt. Lydfætter. Han smil når op i de venligste øjne og så overrækker mig en skat. Det skal lige siges, at hver gang jeg får en ny mikrofon er det som da jeg var barn og havde fødselsdag. Havde jeg været en hund ville jeg logre så meget med min hale, at hele mit bagparti ville svinge. En Tesla, frue? Nej, ellers tak hellere en mikrofon ingen har brugt før mig, som jeg kan gøre skæv over år.

Jeg går ind til ham for, at sige ordentlig tak, fuldstændig overvældet over hvor hurtigt jeg står med mikrofonen i hånden. Jeg har kun undervist på dette hold en gang uden, det er rekord. Hans hår er uklippet og han har den største nullermand på sin godt slidte, sorte (grå) sweatshirt. Må virkelig holde mine arme ned langs siden med magt for ikke, at række ud og pille den af. Han er et hoved højere end mig men kan virkelig mærke, at mit omsorgsgen rør på sig. Han lytter opmærksomt til alt hvad jeg vil have den skal kunne. Kan man slå noget fra og hvad med volumen, kan man det på mikrofonen, når nu anlægget er bag glas og skruer? Han tilbyder at skrue glasset af inden, han i stedet med rolige fingre finder alle mikrofonens små knapper under batteri låget og viser mig tydeligt (YES!) hvordan han skifter forsigtigt mellem de få muligheder, der er. Min næse er helt nede, snuser ind, kan lugte plastikkens duft af ubrugt og min stemme lyder ud igennem højtalerne 1,2,3….

Færdig

Jeg er SÅ FÆRDIG med, at lade nogen gøre noget for mig, uden, og lægge mærke til hvad de rent faktisk gør. For når så et problem opstår og de selvfølgelig ikke er der, kan jeg løse det selv. FÆRDIG, bare færdig, er endelig kommet i vil selv, kan selv alderen. Sikken en frihed, der ligger i det.

Iføre mig min nye skat. Ah…. den passer til mit hoved, dejligt, og den er let i bæltet. Musikkens intro går over i a-stykket og mit blik følger hans lidt sjoskede gang skråt igennem hallen, han gør ikke opmærksom på sig selv, forsvinder bare ud af døren helt stille. Et øjeblik flagre små sommerfugle rundt i min mave, betaget af den hjælpsomme mand, der helt tydeligt ikke tænker meget over, at han ligner noget, der har rullet sig i hjørnet. Hans forgænger var fra EL-Lars. Han fik mig ved hvert besøg til, at tænke på stofgardiner, som ikke var blevet vasket efter cigaretterne var lagt på hylden og mikrofonernes mundstykker lugtede altid af røg de første uger uden for etuiet.. Hængerøven i de nussede bukser med stort usyet opsmøj ved anklerne var lige så sørgelige som hans syntetiske sweatre. Det tog mig nogle år at finde ud af at han faktisk hed Vagn, men jeg kaldte ham nu magikeren, det kunne han godt lide.

Undvigelsesmanøvre

Som jeg vælger at tro og forstå det lige nu så må noget af det bedste være, ikke, at købe noget, jeg sagtens kan undvære. Så. Jeg tør ikke gå ned i BIG i Herlev for så ved jeg hvad det ender med.

Tøj, jeg smugler hjem i rygsækken, med tanke for at skifte ud, når jeg i virkeligheden ville have aflad for et eller andet humør jeg gerne ville ud af. Det virker. Men kun til jeg igen erkender, at jeg narrer mig selv. Et kram og en samtale med anden halvdel ville havde virket bedre og jeg smider jo ikke ret meget ud, vil allerhelst give det videre hvis det stadig holder sammen. Ender med og presse de omhyggeligt, hårdt, rullede rækker af diverse stykker tøj tættere sammen, der a la Marie Kondo opbevaret, bare google hende. Hvis du altså tør se hvad du har, hver gang du åbner en skuffe eller en skabslåge.

Jeg har et system for og minde mig selv om, at jeg altså ikke har brug for mere. Godt nok kan huset være koldt men mere end 3 bluser i lag på samme tid…

Jeg har en del på bøjler, de har hver en lille, hvid seddel trukket ned over svanehalsen i hullet, jeg nu er begyndt at lave med hulmaskinen… Hvis det er en sort eller mørkeblå sag har jeg tegnet en lille kjole jeg kan genkende i det ene hjørne og overskriften bliver hen over året ved første brug 2022. Så har jeg hurtigt krasset tal fra venstre hjørne og ned og ditto i højre , fra 1-5, 6-10. Når jeg så har haft en kjole på, skriver jeg lige dato og hænger den ind igen med mindre det var anden, tredje gang jeg havde den på. 5 hvis nederdel og det er vinter, den er jo slet ikke i kontakt med gamle hudceller, der har tendens til og drysse. For ja nu siger jeg det som det er er, er du parat?

Det er kun bukserne ind mod privaten, jeg går med en gang/dag.

Det er virkelig kun hvis jeg har haft sveddryppende, hedeture i kanon, i går spisende hvidløgs/karryret (plus lavet den), spildt, STOR plet, at jeg lægger den til vask efter en dag. Da jeg var teenager blev jeg pisse irriteret da min far blev ved med at sige, “spar på vandet!” Men nu! Nu giver det gåsehudskrybende menning, for vil føromtalte barnebarn, ligesom jeg kunne i slutfirserne, gå ud og tappe rent drikkevand i hanen eller vil de som sydpå skulle hente store beholdere af drikbart vand hjem hver uge?

SLUK LYSET!

“Jahh, jah,” jamen det er sgu da også tosset at lade lyset brænde øjenlågene på sovende kat, mens jeg lige er ude og bande over klistret dej indsmurt køkkenbord. Hvem gider at gøre det ren? nogen? Hvem som helst? Ser ind til kat, hm… han sover stadig. Skal jeg i smug glæde kødæderen ved, at vippe lidt af min portion stadig rå, som han bedst kan lide det ned på en tallerken og bærer den ind foran hans næse? Skal så bare for anden gang i dag undgå, at jeg næsten falder over hans ben på vejen ud igen? Hvad er der med dyr! Er de simpelthen designet til, at gå mest muligt i vejen? Kan altså være farligt, når jeg står på et ben om morgenen mens jeg prøver, at få min fod i sutskoen uden, at give han et puf med foden, i forsøget på at ramme.

På den anden side så har jeg en mistanke om, at hans kranium er lavet af et eller andet meget hårdført martriale. Når det er rigtig koldt står han på solbænken og venter utålmodigt på, at jeg får åbnet terrasse døren ind til varmen. Idet jeg trykker håndtaget ned er han allerede nede og trykker (som et barn på vej ud) sit hoved meget hurtigere ind gennem åbningen end jeg åbner døren. Det er faktisk intet mindre end et mirakel, at han stadig har pels på kinderne. Han er også ret upåvirket af, at jeg siger at han skal sætte farten ned, når han runder hjørnet. Mod køkkenet…

Indrømmer det er modvilligt, for hvis han skulle finde det værd og lytte ville jeg gå glip af synet, når hans våde poter skrider i rundingen. Så stopper han pludseligt op og er jeg i fart må jeg lave en undvigelsesmanøvre med fare for mindst et knæ mod vaskekurvens lidt skarpe kant, for han skal altid slikke sig på ryggen eller et eller andet sted som oprejsning. Det eller kradsetræet. Hans negle er altid virkelig skarpe!

Han er så nem at regne ud, er så også på tredje kat , så det ville være ualmindeligt pinligt hvis jeg ikke vidste dette.

Du ved det ligesom, når man har slået en prut og den var overraskende høj og man sådan laver en lyd lige bagefter med foden, stolen sådan bare tilfældigt, for det var var jo det, det var… eller også er det pelspleje. Hvordan fanden ved han hvor han er kommet til! Jeg mener, han har jo ikke et system med sedler, kuglepen og bøjler.

Jeg har regnet…

Altså ikke i molekyler, kunne dog godt være mit indre sprinkleranlæg jeg refererede til her, men nej jeg har brugt regnemaskinen på min mobil.

Hjemme hos os råber anden halvdel og undertegnede meget;

Du behøver ikke skylle…

Tissetrængende udenfor døren

Vi drikker en del … så … Hvis nu vi deler 2 liters skyl, lad os sige 2 gange på en dag, lørdag og søndag, det må så være 8 liter sparet på en weekend. På en måned 32 x 12 = 172, 41 liter drikkevand sparet på et år. Det kan synes af lidt, ja uhygiejnisk men jeg bliver nød til og gøre noget.

For ….

Jeg vil da gerne spare på lyset men ikke det inde i ovnen, for dage med overskud skal der leges. “Skal du kun lave 4 bagels?” Spørger energi bespareren, mens det kogende vand i gryden får ruden i køkkenet til, at dugge ved nederste kant.

Ja, for det er nu ideen springer, og så har jeg lært, at jeg må i køle/kolonialskabet, og det var det dej jeg havde tilbage og jeg har aldrig prøvet det før. Koge dej altså. Men så bagte jeg lige nogle småkager (dej optøet), i ovnen før ringene, så er det vel okay! Ja, ja det var jo så længere tid fru ovn var tændt, men så skulle radiatoren arbejde mindre hårdt, fordi jeg ikke lunede min bag mod den og forhindrede varmens lige vej ud i rummet. Goldielocks kom på besøg og det var vel meget fair, at hun fik lov at spise af egen dej, fra før jul. “Jamen mor der er ikke plads i min fryser.” Øh…. du har da set min? Jeg ønsker mig ikke en rejse sydpå, for den har man kun glæde af i kort tid, nej, jeg kunne godt tænke mig èn til fryser, til surdejs efterladenskaber, jeg masseproducerer, som havde jeg en børneflok på mindst 4.

Nok snare 8.

Nu kan du så spørge hvor tit jeg skriver 11 nedenunder 10 på de, der, bøjlesedler.

Jep aldrig.

Så jeg sørger for (som regel) og gå tur i weekenden sådan lidt maveknurrende, for så ved jeg, at jeg ikke har tålmodighed til og tage 7-12 stykker tøj ind i prøverummet.

Når jeg når omklædningsrum og krænger min sweater over hovedet kan jeg se riller i min arm efter tøjstablens ½ times transport rundt imellem hylder og bøjlestænger. Min jakke har jeg for længst taget af, hvilket kan medføre spørgsmål. “Hm… Derovre.” Peger. “Tredje hylde til venstre..”

Åh… nej, nu har de rullende kurve…

Min ynglings genbrugsbutik passere jeg helst kun efter mørkets frembrud, hvor jeg må nøjes med, at lægge nakken tilbage og studere vinduernes udstilling. Uh.. den har Goldielocks luret. Øh, men jeg har så feriereglen… Du ved den med undtagelsen. 80 kroner for de blødeste, blå jeans, der sidder som har jeg aldrig lyst til, at iføre mig andet.

Det er jo aldrig det praktiske man gider og købe vel? T-shirts til arbejde f. eks, selvom jeg nogen gange med de gamle på kigger mig over skulderen for og forsikre mig om, at jeg ikke bliver forfulgt af en våd, sur karklud…

Hvor lader du dig friste? Og undtagelserne! Er de også så udspekulerede, at du nogle gange narre dig selv?

Super stort knus fra den tvivlrådige.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s